Glemt krise: Storbrand nærmer sig Tjernobyl

I ly af coronakrisen har en storbrand hærget i skovene omkring det katastroferamte atomkraftværk. Nu nærmer den sig Tjernobyl

Siden starten af april har en skovbrand raset i nærheden af Tjernobyl. Video: Ritzau/Scanpix

I over en uge har brandmænd kæmpet med kraftige skovbrande nær det nedlagte atomkraftværk Tjernobyl.

Siden 4. april har mere end 300 brandmænd støttet af seks fly og helikoptere kæmpet mod flammerne.

Men på trods af den store indsats har flammerne langsomt nærmet sig Tjernobyl, hvor store mængder radioaktivt affald fra ulykken i 1986 er gravet ned.

Graver brandbælter
Situationen er nu så truende, at brandfolkene natten til mandag har taget desperate midler i brug, for at sikre sig mod en ny atomkatastrofe.

- Vi har arbejdet hele natten på at grave brandgrøfter rundt om anlægget, der skal bremse flammerne, siger Kateryna Pavlova fra de ukrainske myndigheder til nyhedsbureauet AP ifølge BBC.

Området omkring er Tjernobyl af ramt af flere store brande. Den største er på 34.000 hectar, mens branden der lige nu truer det katastroferamte atomkraftværk er på mere end 12.000 hectar.

30 kilometers sikkerhedszone
Tjernobyl-kraftværket blev ramt af en stor eksplosion i 1986, hvor der sendte store mængder radioaktivt affald ud over det daværende Sovjetunionen og nord Europa.

Siden har det været forbudt at bosætte sig indenfor en radius af 30 kilometer rundt om kraftværket på grund af den kraftige stråling i området.

Regeringen benægter stråling
Mange iagttagere af branden har netop frygtet en øget stråling i området, efter flammerne har fortæret træer og bygninger rundt om atomkraftværket.

Blandt andet lederen for den statslige økologiske inspektionstjeneste Jegor Firsov.

5. april delte Firsov et opslag på Facebook, hvor han sammen med en video af en geigertæller viste, at, at strålingsniveauet under naturbranden havde været 16 gange højere end normalt.

Ukraines regering benægter, at en naturbrand i zonen omkring det ulykkesramte a-kraftværk Tjernobyl, har fået det radioaktive niveau til at stige.