Gnist starter kæmpe skovbrand: Tusinder evakueret

Op mod 3.500 mennesker er blevet evakueret fra Sydkoreas nordlige kyst, efter en skovbrand har hærget området. En gnist var angiveligt årsag til branden

Her bliver skovbranden angiveligt startet. Video: YTN/AP

En skovbrand har fredag hærget på Sydkoreas nordkyst og ødelagt 120 hjem og tvunget flere end 3.500 mennesker på flugt.

Ifølge de sydkoreanske myndigheder startede branden som følge af en gnist fra en elmast på en landevej tæt på et reservat i landsbyen Goseong.

Det skriver Washington Post.

Myndighederne i Sydkorea oplyser desuden, at to personer er døde som følge af branden. Der skulle være tale om en 60 år gammel mand og en kvinde i 70'erne.

Alle ledige brandmænd indkaldt
Sydkoreas præsident, Moon Jae-in, har i forbindelse med branden kaldt alle ledige brandfolk i aktion.

Omkring 20 helikoptere og 5.600 brandmænd fra alle omkringliggende regioner, inklusiv hovedstaden Seoul, er ifølge Washington Post blevet udsendt.

I videoen øverst i artiklen kan du se øjeblikket, hvor en elmast slår gnister og efterfølgende antænder branden, der hurtigt spredte sig.

Skærm

Seneste i Nyheder
Mest læste i Nyheder
Hent flere
Hent flere