Grotte-helt sviner Tesla-rigmand: Han kan stikke sin ubåd derop, hvor det gør ondt

Elon Musk får hårde ord med på vejen af dykker, der deltog i redningsaktion af thailandsk fodboldhold

Se de fantastiske optagelser, fra da de thailandske fodbolddrenge blev reddet. (Video: Thai Navy Seal)

En britisk dykker, der var med til redningsaktionen af 12 fodbolddrenge og deres træner i en oversvømmet grotte i Thailand, har ikke meget til overs for Tesla-rigmanden Elon Musks forsøg på at hjælpe.

Da drengene stadig var fanget i grotten, foreslog Elon Musk pludselig at bruge hans miniubåd i redningsaktionen.

- Han kan stikke sin ubåd derop, hvor det gør ondt, siger Vern Unsworth i et interview med CNN lørdag.

- Der var absolut ingen chance for, at det ville virke. Han havde ingen anelse om, hvordan passagen gennem grotten var, tilføjer den britiske dykker.

Se også: Grotte-drengenes redningsmand taler ud: - Vi lugtede dem, før vi så dem

- Ubåden var omkring 1,7 meter lang og ville ikke kunne komme omkring hjørner eller andre forhindringer. Den ville ikke være kommet de første 50 meter ind i grotten. Det var bare et pr-stunt.

Vern Unsworth var en del af det internationale hold af redningsfolk, der fik de 12 drenge og deres træner ud af grotten tidligere på ugen.

Redningsarbejderne måtte under aktionen dykke gennem lange og snævre passager i grotten.

Tirsdag tweetede Elon Musk - tilsyneladende fra Thailand.

- Er lige kommet tilbage fra grotten. Miniubåden er klar, hvis der bliver brug for den. Den er fremstillet af raketdele og hedder Vildsvinet og er opkaldt efter drengenes fodboldhold.

De 12 thailandske drenge og deres træner, der blev reddet ud af en grotte tidligere på ugen, blev først inviteret til VM-finalen i Moskva, men lægerne frarådede det. Og nu har Fifa i stedet inviteret dem til awardshow i september. Foto: Handout/Ritzau Scanpix VM 2018 - 13. jul. 2018 - kl. 15:02 Nej til VM-finalen: Nu får grottedrenge ny stor invitation

Vern Unsworth forstår ikke, hvorfor Elon Musk pludselig dukkede op i grotten.

- Han blev hurtigt bedt om at forlade grotten, siger han.

De 12 fodbolddrenge befinder sig stadig på et hospital i Chiang Rai og forventes at blive udskrevet i næste uge.

Fanget i 17 dage
Drengene og deres træner blev fanget 23. juni, da de efter en fodboldkamp gik ind i grotten. De blev fanget af monsunregnen, og de gik længere og længere ind, da vandet i grotten steg.

En mor til en af drengene blev nervøs, da han ikke vendte hjem efter kampen. Hun slog alarm, og man gik i gang med at afsøge området. Her fandt man drengenes cykler foran Tham Luang.

Narkoselægen Richard Harris. Han fik besked om faderens død kort efter, at de sidste drenge var reddet ud. Privatfoto Samfund - 11. jul. 2018 - kl. 08:07 Heltelægen reddede grotte-drengene: Få timer efter døde hans far

Godt en uge efter fandt britiske dykkere drengene og deres træner cirka fire kilometer inde i grotten.

I over en uge planlagde man en storstilet redningsaktion, inden man søndag gik ind i grotten og fik reddet de første fire drenge ud. Det skete mandag, og tirsdag fik man de sidste drenge og deres træner ud. Derudover kom de tre Navy Seal soldater og en læge, som har tilset drengene, ud fra grotten.

Seneste i Nyheder
Mest læste i Nyheder
Hent flere
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere