Annonce:
Annonce:

Grusomt fund i ukrainsk by: - Vi aner ikke, hvad der er foregået

Nyt fund af massegrav kan ikke sammenlignes med Butja, før uafhængige eksperter har undersøgt det, mener lektor

En massegrav er blevet fundet i den Ukrainske by Izium. Video derfra viser de mange grave i skoven. Se det og meget mere i det daglige overblik fra krigen i Ukraine i lyd og billeder

Annonce:
Følg Krig & katastrofer

Endnu en massegrav er blevet fundet i Ukraine.

Og den retoriske kamp om fundet er allerede gået i gang.

Ukraines præsident, Volodymyr Zelenskyj, har sammenlignet fundet af massegraven i byen Izium med byerne Butja og Mariupol, hvor Rusland beskyldes for at have begået krigsforbrydelser.

Samtidig beskylder det russisk-udpegede overhoved i Kherson, Kirill Stremousov, ukrainerne for at lyve og iscenesætte drab på civile.

- Vi har allerede hørt alle disse historier om Butja og Irpen. Zelenskyj (Ukraines præsident, red.) har opført sig som alle nazistiske aktivister: De skyder og dræber folk og viser det så til udenlandske medier, siger han til det russiske statsmedie Tass ifølge TV 2.

'Klar interesse'
Fredag har journalister fået adgang til massegravene. Her lyder det blandt andet fra den ledende politiinspektør, at de fleste af de dræbte er civile, skriver BBC.

Annonce:

Samtidig er der fundet tegn på, at mindst et lig er fundet med hænderne bundet, erfarer nyhedsbureauet AFP. Det er dog endnu uvist, om der er tale om en civil eller en soldat.

Men før gravene er blevet undersøgt yderligere af uafhængige eksperter, for eksempel FN, kan man ikke være sikker på, hvad der rent faktisk er sket, mener lektor ved Forsvarsakademiet Peter Viggo Jakobsen.

- Butja er efterhånden veldokumenteret, men vi aner endnu ikke, hvad der har foregået i den her by.

- Zelenskyj har en helt klar interesse i, at male russerne med den sorte pensel og sige, at vi er de gode, de er de onde, forklarer lektoren.

Artiklen fortsætter under billedet ...

Dødsårsagen mangler fortsat at blive bekræftet for mange af ligene, oplyste en ledende politiinspektør i Kharkiv torsdag. Foto: Stringer/Ritzau Scanpix
Dødsårsagen mangler fortsat at blive bekræftet for mange af ligene, oplyste en ledende politiinspektør i Kharkiv torsdag. Foto: Stringer/Ritzau Scanpix

Vil styrke troværdigheden
Zelenskyj fortalte i en tale, at fundet skal undersøges nærmere, og at oplysningerne skal endeligt bekræftes.

- I morgen (fredag, red.) vil der være ukrainske og internationale journaliser i Izium. Vi ønsker, at verden skal vide, hvad der virkelig sker, og hvad den russiske besættelse har ført til, sagde præsidenten torsdag.

Annonce:

Men ifølge Peter Viggo Jakobsen ville være et klogt valg, hvis ukrainerne ikke kun giver journalister, men også uafhængige eksperter adgang til massegraven.

- Det vil styrke troværdigheden i de anklager, som ukrainerne nu kommer med, fordi de kan være med til at underbygge deres anklager og give dem legitimitet, siger han.

Ifølge BBC håber FN på at sende et hold af efterforskere til området inden for de næste dage.

Artiklen fortsætter under billedet ...

Ukraines præsident sammenligner Izium med byerne Butja og Mariupol, men det skal man være forsigtig med, mener lektor Peter Viggo Jakobsen. Foto: Stringer/Ritzau Scanpix
Ukraines præsident sammenligner Izium med byerne Butja og Mariupol, men det skal man være forsigtig med, mener lektor Peter Viggo Jakobsen. Foto: Stringer/Ritzau Scanpix

Ikke en sjældenhed i krig
Det er samtidig ikke unormalt, at man i en krigssituation, hvor der dør mange mennesker, begraver folk i massegrave, forklarer lektoren.

- Det er helt standard og helt normalt - desværre kan man sige - at der findes massegrave i forbindelse med krigszoner, fordi man skal have folk væk hurtigt, fortæller han.

Det gør man både, fordi der ofte ikke er hverken tid eller kapacitet til at begrave mennesker individuelt, men også for at undgå forrådnelse og sygdomsspredning.

Artiklen fortsætter under billedet ...

Annonce:

Mange af ligene endnu ikke er identificeret. Foto: Stringer/Ritzau Scanpix
Mange af ligene endnu ikke er identificeret. Foto: Stringer/Ritzau Scanpix

Peter Viggo Jakobsen understreger derfor, at blot fordi ligene er begravet i massegrave, kan det ikke konkluderes, at de har været ofre for en krigsforbrydelse.

- Det er jo ikke sådan, at du laver en grav til dem, du har likvideret, og en grav til de andre. De bliver allesammen bare smidt ned i den samme grav, og derfor er det ikke sikkert, at alle dem, der er døde, har været udsat for en forbrydelse, siger han.

Han understreger dog, at hvis det bliver bekræftet, at civile er blevet dræbt med hænderne bundet på ryggen, så er der selvfølgelig en kraftig mistanke om, at der kan være sket krigsforbrydelser.

Artiklen fortsætter under billedet ...

Zelenskyj forventer mere information om fundet fredag. Foto: Stringer/Ritzau Scanpix
Zelenskyj forventer mere information om fundet fredag. Foto: Stringer/Ritzau Scanpix

Politiinspektør: 440 lig
Massegraven er blevet fundet i byen Izium i Kharkiv-regionen. Den strategisk vigtige by blev for nyligt generobret fra Rusland af ukrainske styrker.

Præsident Zelenskyj satte i sin tale ikke tal på, hvor mange lig der er blevet fundet i massegraven, men ifølge en ledende politiinspektør i regionen er der tale om omkring 440 døde mennesker.

Annonce:

Ruslands invasion af Ukraine er på ingen måde gået efter planen. Det skyldes ikke mindst adskillige fejl fra Putins hånd og hårdtkæmpende ukrainere. Læs mere her.

Annonce:
Annonce:
Annonce:

Populært i Ekstra Bladet+

Annonce:

Mest læste lige nu

Hvor heldig har man dog lov til at være på boligmarkedet?
Annonce:

Hvilke nyheder skal vi vise her?

Med en gratis bruger kan du selv vælge!
Så er du altid opdateret på lige præcis det, der interesserer dig. Læs mere

Brugervilkår - Har du en bruger? Log ind

Annonce:

Bag om dansk politik

Vis alle artiklerne

Det bedste fra Ekstra Bladet+

Mest læste fra den seneste uge

Annonce:
Annonce: