Guerilla-kvinder smider uniformen

Colombianske oprørssoldater gør klar til et liv uden uniform, våben og krig

18-årige Carolina har tilbragt sine teenageår som soldat i den marxistiske oprørsbevægelse Farc. Med fredsaftalen glæder og sig til et liv i civil, fortæller Associated Press, der har talt med en række af de kvindelige soldater. (Foto: AP)

Fredsaftalen mellem oprørsbevægelsen Farc og den colombianske stat er en realitet - og for mange oprørere venter en ny tilværelse.

Et liv, hvor uniform og riffel erstattes med uddannelse og arbejde. Mange oprørssoldater er vokset op i Farc og kender ikke til en tilværelse uden for bevægelsen.

En fotograf for Associated Press drog i august ud i junglen for at fotografere oprørerne, og han fik dem til at skifte uniformen ud med civilt tøj.

- Efter at have skilt sig af med rifler og kamuflageuniformer og være trukket i almindeligt tøj, lignede mændene næsten bare sig selv. Men kvinderne var som forvandlede, siger fotografen Fernando Vergara. 

Han fortæller, at mange af kvinderne blev indrullet i Farc som mindreårige, og de har brugt deres ungdom på at kæmpe en udsigtsløs krig. Alligevel har de drømme og forventninger til et normalt liv med fred og muligheder.

Diana Marcela, 28, siger, at hun har tilbragt 13 år i Farc. Hun drømmer om at afslutte gymnasiet og blive fotograf. (Foto: AP)
Diana Marcela, 28, siger, at hun har tilbragt 13 år i Farc. Hun drømmer om at afslutte gymnasiet og blive fotograf. (Foto: AP)

Yuri Renteria, 18, siger, at hun har været med Farc i fire år og håber, at hun kan komme til at læse til ingeniør. (Foto: AP)
Yuri Renteria, 18, siger, at hun har været med Farc i fire år og håber, at hun kan komme til at læse til ingeniør. (Foto: AP)

Derly, 24, har været guerillasoldat i ni år. Nu ønsker hun at læse til læge. (Foto: AP)
Derly, 24, har været guerillasoldat i ni år. Nu ønsker hun at læse til læge. (Foto: AP)

Yeimi, 23, har tilbragt et helt årti hos Farc. Hun siger, hun ønsker at læse til systemteknikker på universitetet. (Foto: AP)
Yeimi, 23, har tilbragt et helt årti hos Farc. Hun siger, hun ønsker at læse til systemteknikker på universitetet. (Foto: AP)
 
Borgerkrigen i Colombia har varet i over 50 år og kostet mindst 260.000 mennesker livet. 40.000 andre er forsvundede. 

Mindst fem millioner andre er blevet flygtninge i deres eget land på grund af konflikten, skriver Associated Press.

Folkeafstemning
Med fredsaftalen er der sat et punktum for den længst varende væbnede strid i Sydamerika.

Nu har vælgerne i Colombia det sidste ord, når aftalen bliver sendt til folkeafstemning 2. oktober.

Mayerli, 18, der drømmer om at blive sygeplejerske, har tilbragt de sidste fire år i uniform. (Foto: AP
Mayerli, 18, der drømmer om at blive sygeplejerske, har tilbragt de sidste fire år i uniform. (Foto: AP

Johana, 19, kom til oprørsbevægelsen som 13-årig. Hun ønsker at læse til sygeplejerske. (Foto: AP)
Johana, 19, kom til oprørsbevægelsen som 13-årig. Hun ønsker at læse til sygeplejerske. (Foto: AP)

Yiceth, 18, kom til Farc, da hun var 14 år. Hun planlægger at afslutte sin studentereksamen med henblik på at blive sygeplejerske. (Foto: AP)
Yiceth, 18, kom til Farc, da hun var 14 år. Hun planlægger at afslutte sin studentereksamen med henblik på at blive sygeplejerske. (Foto: AP)
 
De fleste meningsmålinger viser, at et flertal af colombianerne vil stemme ja til aftalen. Der er dog stadig de, der mener, at Farc, en venstreorienteret guerilla, bør bekæmpes militært.

Når alle formaliteter er på plads, vil Farc begynde at flytte sine soldater fra deres hemmelige lejre i junglen til lejre, som FN får ansvaret for.

Her skal oprørerne ifølge aftalen aflevere deres våben og derefter sluses ind i samfundet.

Sofia, 19, har været hos Farc i seks år. Hun vil gerne læse til jurist. (Foto: AP)
Sofia, 19, har været hos Farc i seks år. Hun vil gerne læse til jurist. (Foto: AP)

Rubiela, 32, har tilbragt 10 år hos den marxistiske oprørsbevægelse. Hun drømmer om at blive tandlæge. (Foto: AP)
Rubiela, 32, har tilbragt 10 år hos den marxistiske oprørsbevægelse. Hun drømmer om at blive tandlæge. (Foto: AP)

Carolina, 18, siger, at hun har været soldat hos Farc i tre år. Hun drømmer om at læse til ingeniør. (Foto: AP)
Carolina, 18, siger, at hun har været soldat hos Farc i tre år. Hun drømmer om at læse til ingeniør. (Foto: AP)

Seneste nyt

Mit EB

Opret en gratis konto og få adgang til:
miteb-dagensvigtigste.jpg

Dagens vigtigste

Redaktionen udvælger dagens vigtigste artikler, så du altid er opdateret på det nyeste fra ind- og udland

miteb-lokalenyheder.jpg

Lokalt

Hold dig opdateret på vejr, trafik, bolig- og erhvervsnyheder i din kommune.

miteb-follow.jpg

Følg emner

Abonnér på de emner, der interesserer dig, så du aldrig går glip af noget.

miteb-saved.jpg

Gem artikler

Læst noget interessant? Gem artiklen til senere.

Hvis krigen og katastroferne kommer, hvad skal vi mennesker så gøre?