Helikopter fik rød alarm i luften tre dage før tragedie

Helikopterens varselslampe lyste tre dage før dødsulykken. Alligevel vurderede selskabet, at der efterfølgende ikke var nogen risiko ved at lade helikopteren lette

Vragrester bliver bjerget fra vandet efter ulykken fredag. (Video: AP)

16 minutter.

Så kort tid lykkedes det den norske ulykkeshelikopter at holde sig i luften, da den tirsdag fragtede arbejdere ud til boreplatformen Oseberg Øst.

Det skriver VG.

Det var altså bare tre dage før den samme helikopter styrtede i døden med 13 mennesker, heriblandt 11 kolleger fra Statoil samt to besætningsmedlemmer.

Redningsaktionen tog omkring fem timer (Foto: Tor Erik H. Mathiesen/VG) 112 - 30. apr. 2016 - kl. 09:12 Helikopter-styrtet minut for minut: Det ved vi om dødsulykken

I stedet for at lande på boreplatformen blev ruten ændret, og det resulterede i en midlertidig landing ved Flesland Lufthavn.

- Piloten fik en varselslampe og fløj til Flesland, som han skulle. Her blev helikopteren sikret i henhold til proceduren, og der blev skiftet en komponent, siger Claus Sonberg, pressekontakt for CHC Helicopter Service AS, til VG.

Holdet blev derefter fløjet ud til Oseberg Øst med en anden helikopter.

Men det var ikke sidste gang, der skulle vise sig at være problemer med ulykkeshelikopteren.

- Onsdag blev der fløjet en testtur, men her fik man samme varselssignal, så man skiftede endnu en komponent. Under den næste testtur gik alt, som det skulle, og i torsdag blev der fløjet seks almindelige ture, lyder det fra Claus Sonberg.

Borreplatformen er ejet af Statoil, men ifølge VG har man herfra ikke ønsket at kommentere situationen forud for det tragiske styrt.

Artiklen fortsætter under videoen

Redningsfolk på vej mod området, hvor helikopteren styrtede ned fredag. (Video: AP)

'Sådanne ting må ikke ske'

Helikopterens sorte boks er sidenhen blevet fundet og sendt til undersøgelsen, men indtil videre ved ingen med sikkerhed, hvad der skete i minutterne, inden helikopteren af typen Super Puma Airbus EC225LP på dramatisk vis styrtede ned i havet vest for Bergen.

Ifølge politiet har flere vidner hørt en eksplosion, ligesom der også er registreret røg, som kommer fra nedstyrtningsstedet. Andre vidner fortæller til VG, at de så, at ulykken skete, fordi en af helikopterens rotorblade faldt af, mens den var i luften.

VG har talt med en mand, der var fætter til en af de ombordværende på helikopteren. Han blev samtidig også vidne til den voldsomme ulykke.

- Min fætter voksede op i denne bolig. Han arbejdede for Statoil og var om bord på helikopteren, der styrtede, siger han til VG, mens han peger på et hus på øen Turøy, hvor helikopteren styrtede ned.

En helikopter er fredag lige før klokken 12 styrtet ned på Turøy i Hordaland i Norge. Foto: VG/Tor Erik H. Mathiesen 112 - 29. apr. 2016 - kl. 13:08 Helikopter styrtet i Norge: 13 personer dræbt

På øen bor der omkring 150 mennesker, hvoraf mange kender eller ved hvem de omkomne i helikopteren er. En af dem er manden, der ønsker at være anonym, da han ikke ønsker særlig opmærksomhed ovenpå den forfærdelige dag.

- Det, der er sket, er helt forfærdeligt. Jeg må konstant knibe mig i armen. Sådanne ting som dette må bare ikke ske, siger han.

Som følge af ulykken har norske myndigheder besluttet, at helikoptere af typen Super Puma skal blive på jorden, indtil årsagen til ulykken er slået fast og det er vurderet, at helikopterne igen er sikre.

Grafikken er fjernet på grund af opdateringer på sitet.

Skærm

Seneste i Nyheder
Mest læste i Nyheder
Hent flere
Hent flere