Hemmelige dokumenter kan give nye svar om 11. september

Obama vil snarest offentliggøre en 28 sider lang rapport, der angiveligt beviser Saudi Arabiens rolle i terrorangrebet mod World Trade Center d. 11 september

Foto: David Karp/AP
Foto: David Karp/AP

I disse dage er forholdet mellem Saudi Arabien og USA anspændt, og nu kan det blive endnu værre.

Ifølge AP og flere andre internationale medier vil Barack Obama snart offentliggøre en række dokumenter, der efter sigende påviser Saudi Arabiens rolle i terrorangrebet d. 11 september.

Den 28 sider lange rapport befinder sig lige nu i kælderen under USA's kongres i Washington D.C.

Rapporten indeholder angiveligt information fra efterforskningen af en forespørgsel fra kongressen om hvorvidt terroristerne har modtaget udenlandsk støtte, mens de opholdte sig i USA inden angrebet.

Artiklen fortsætter under billedet

Mistanke mod Saudi Arabien
Søndag aften deltog tidligere senator Bob Graham, der har deltaget i efterforskningen, i BBC-programmet 'Meet the Press. Her fortalte han, at der er konkret mistanke mod Saudi Arabien.

- Det største spørgsmål, som endnu ikke er besvaret, er om terroristerne har udført dette 'sofistikerede' angreb alene, eller om de var støttet, siger Bob Graham.

15 ud af de 19 personer, der er anklaget for at stå bag angrebet, havde Saudi Arabisk pas, og det er blandt andet derfor, at pilen peger på det olierige land.

Den Saudi Arabiske regering har selv fortalt, at de ønsker at få offentliggjort den amerikanske rapport, så de får mulighed for at forsvare sig selv og bevise deres uskyld.

Skærm

Seneste i Nyheder
Mest læste i Nyheder
Hent flere
Hent flere