Annonce:
Annonce:

Her afslører turist russerne: 'Fortsæt det gode arbejde!'

Et billede af en russisk feriegæst på Krim har afsløret én af russernes militære positioner på Krim

Dette billede har ukrainske militæreksperter brugt til at lokalisere luftforsvar. Foto: Defense of Ukraine
Dette billede har ukrainske militæreksperter brugt til at lokalisere luftforsvar. Foto: Defense of Ukraine
Annonce:
Følg Krig & katastrofer

Man skal tænke sig om to gange, før man poster billeder på de sociale medier.

Det har en russisk turist, der netop har gæstet den annekterede Krimhalvø, lært på den hårde måde.

I sin iver efter et få et minde med hjem fra ferien, fik den solbrune turist med topmave nemlig taget et billede af sig selv i klitterne ved en sø på Krim, hvor han poserer foran nogle militære køretøjer. Nu takker den ukrainske hær den uforsigtige turist.

Artiklen fortsætter under videoen ...

Få seneste nyt fra krigen i Ukraine her.

Krigen i Ukraine: Dagens overblik

Afslører luftforsvarssystem
Billedet delte han på den russiske pendant til Facebook VKontakte, så familie og venner kunne følge lidt med i mandens øjensynlig solskinsrige ferie.

Annonce:

Men det var ikke kun familie og venner, der så med. Militæreksperter fra den ukrainske hær fandt således strandløvens omgivelser særdeles interessante.

De kunne hurtigt konkludere, at de russiske militær køretøjer i baggrunden er et avanceret luftforsvarssystem, som russerne bruger i kampen mod den ukrainske hær.

I et tweet fra netop den ukrainske hær takker de nu på humoristisk vis manden for sin afsløring.

'Måske er vi for hårde over for russiske turister... Nogle gange kan de være virkelig hjælpsomme. Som denne mand, der tager billeder foran russiske luftforsvarsstillinger nær Yevpatoria på det besatte Krim. Tak og fortsæt det gode arbejde!'.

Den russiske turist har efterfølgende slettet sit billede fra det sociale medie.

Artiklen fortsætter under tweetet ...

Mystiske eksplosioner
Det er uvist, hvornår billedet fra Krim blev taget, men den ukrainske hær har delt det på Twitter mandag.

Annonce:

Netop Krim er for tiden ramt af mystiske eksplosioner. Så sent som i sidste uge meldte russiske medier, at et ammunitionsdepot var sprunget i luften i landsbyen Mayskoye i den nordlige del af halvøen.

Tidligere samme dag var der også meldinger om brand i en transformerstation i byen Dzhankoi på Krim.

I forrige uge fandt en serie eksplosioner sted på Saki-basen på halvøen, hvor en person blev dræbt og flere såret.

Flere russiske fly gik desuden tabt i eksplosionerne på luftbasen. Det viste satellitbilleder, som kunne pege i retning af muligheden for et målrettet angreb.

Ukraine har dog endnu hverken be- eller afkræftet at have ansvaret for den seneste tids eksplosioner på Krim, som siden 2014 har været annekteret af Rusland.

Læs også: Russisk ekspert: Putin vil bruge atomvåben

Annonce:
Annonce:
Annonce:

Mere fra Ekstra Bladet+

Annonce:
Nej, Mette - Danmark kan ikke mere nu
Annonce:

Hvilke nyheder skal vi vise her?

Med en gratis bruger kan du selv vælge!
Så er du altid opdateret på lige præcis det, der interesserer dig. Læs mere

Brugervilkår - Har du en bruger? Log ind

Annonce:

Det bedste fra Ekstra Bladet+

Mest læste fra den seneste uge

Annonce:
Annonce: