Her bomber Putin i Syrien

Det russiske forsvarsministerium har offentliggjort billeder af russiske kampflys indledende bombardementer

Russiske kampfly har på et døgn angrebet 18 gange i Syrien og har ifølge Det Russiske Forsvarsministerium blandt andet ødelagt en af Islamisk Stats kommandostationer. (Video: AP)

På 24 timer har russiske kampfly været på 18 missioner i Syrien for at støtte Assad-regimet i kampen mod IS.

Det oplyser Det Russiske Forsvarsministerium på sin hjemmeside.

Dermed gør præsident Vladimir Putin, hvad han proklamerede for nogle dage siden, da han mødtes med Barack Obama i New York.

Som dokumentation for angrebene har Det Russiske Forsvarsministerium publiceret fotos fra to af angrebene. Og også Al Jazeera hævder at have fotos af et russisk bombeangreb, som fandt sted i Latakia-provinsen tæt på grænsen til Tyrkiet.

Netop Al Jazeera hævder, at et af de russiske angreb har ramt tæt på et hospital. En oplysning, som mediet hævder at have fra flere kilder tæt på stedet.

- To raketter faldt ned tæt på hospitalet. Barnas-hospitalet led alene materiel skade, siger aktivisten Ahmad Haj Bakri til Al Jazeera.

Oplysningerne er ikke bekræftet fra den USA-ledede koalition.

Se også: Putin har nosser og ægte kampfly: Se dem her (flyene)

10 af de russiske angreb skete om natten på syv forskellige steder. (Foto: Det Russiske Forsvarsministerium/AP)
10 af de russiske angreb skete om natten på syv forskellige steder. (Foto: Det Russiske Forsvarsministerium/AP)

Kommandostation ødelagt
Syriens Observatorium for Menneskerettigheder oplyser, at russiske luftangreb 'ramte IS-positioner vest for Raqqa i nattens løb og eksplosioner kunne høres i byen'.

Det Russiske Forsvarsministerium oplyser selv lørdag, at landets kampfly har ødelagt en af Islamisk Stats kommandostationer nær bevægelsens højborg Raqqa såvel som en bunker.

Ruslands stærke mand spiller igen med musklerne. Nu er det Syrien, der står for skud (Foto: AP) Samfund - 30. sep. 2015 - kl. 10:24 Putin klar til krig i Syrien

Ruslands stærke mand spiller igen med musklerne. Nu er det Syrien, der står for skud (Foto: AP)
Ruslands stærke mand spiller igen med musklerne. Nu er det Syrien, der står for skud (Foto: AP)

Ifølge kilder tæt på nedfaldsstederne er angrebene fra de russiske kampfly også til at kende på andre måder.

- Lydene, som vi kan høre fra de russiske kampfly, er ti gange så kraftige som de sædvanlige, der kommer fra syriske kampfly, siger aktivisten Osman Soufi til Al Jazeera.

Barack Obama mener, at Rusland styrker Islamisk Stats position i Syrien (Foto: AP/Lefteris Pitarakis). Politik - 3. okt. 2015 - kl. 07:47 Storbritannien: Fem procent af russiske angreb rammer IS

Flere af de russiske angreb har ramt mål i Latakia-provinsen tæt på den tyrkiske grænse. (Foto: Googlemaps)
Flere af de russiske angreb har ramt mål i Latakia-provinsen tæt på den tyrkiske grænse. (Foto: Googlemaps)

Russiske angreb har angiveligt også ramt mål i Hama og Idlib i Syrien. Områder, som er kontrolleret af IS.

Præsident Obama sagde fredag i en erklæring fra Det Hvide Hus, at de russiske angreb er 'opskriften på en katastrofe', fordi Putin med sit engagement støtter Assad-regimet og i virkeligheden i mindre grad handler om at ramme IS.

Nato-chef Jens Stoltenberg har også udtrykt bekymring for, at de russiske luftangreb, som blev indledt onsdag, ikke var rettet mod IS.