På land kunne vestjyder langs kysten høre buldren og bragen fra kanonerne og endeløse eksplosioner.
Til den lyd kæmpede 90.000 mænd et skånselsløst søslag, der stod på i 36 timer.
8819 døde mellem 31. maj og 1. juni, hvor Jyllandsslaget blev udkæmpet.
De blev sprængt i stykker eller led druknedøden under verdenshistoriens største søslag 140 kilometer fra Thyborøn.
Det er i disse timer 100 år siden, at den britiske Grand Fleet mødte den tyske Hochseeflotte - et slag, der var med til at afgøre Første Verdenskrig.
Sidste klassiske søslag
På britisk side deltog 149 skibe med omkring 52.500 mand om bord. Tyskerne stillede med 101 skibe med cirka 37.500 mand.
Professor emeritus og ph.D Uffe Østergaard fra Copenhagen Business School giver her Ekstra Bladet en rundtur i betydningen og perspektiverne af dramaet under Første Verdenskrig.
- Udover at være verdenshistoriens største søslag, når man tæller antal personer og tonnage, så er det også det sidste af den slags klassiske søslag. Søslag, hvor man sejler ud på linje med slagskibe og skyder på hinanden, fortæller Uffe Østergaard.
Han tilføjer, at taktikken svarer til tidligere tiders søslag med sejlskibe, hvor man nu drev fartøjerne frem med damp frem for sejl.
Artiklen fortsætter under billedet...
Ingen radar
I modsætning til senere søkrige, havde skibene under de klassiske søslag ikke nymodens teknologi som for eksempel radar. Besætningen kunne altså kun se, så langt øjet eller kikkerterne rakte. Men isenkrammet var af høj standard:
- Under Første Verdenskrig havde man bygget større og større og mere og mere pansrede skibe med kanoner, der kunne sænke modstandernes skibe. Der døde alt for mange, når et skib gik ned. Og det var også læren af Jyllandsslaget. At der var meget billigere alternativer - flyvemaskiner, undervandsbåde og torpedobåde.
Før krigsherrerne blev så indsigtsfulde, skulle søslaget ud for Thyborøn dog stå. Igennem hele dagen, i løbet af aftenen og natten skiftedes briterne og tyskerne til at have overtaget.
Artiklen fortsætter under billedet...
I et inferno af eksplosioner og sænkning af 25 krigsskibe mistede begge lande tusindvis af mænd. Ifølge Den Store Danske Encyklopædi mistede flåden 14 skibe og i alt 6274 mand mod tyskernes 11 skibe og 2545 mand.
- Men det er jo sådan, at de, der stikker af, har tabt, siger Uffe Østergaard, som tilføjer, at tyskernes flåde ikke vovede sig ud på større togter i resten af krigen.
Dermed kunne man ikke med flåden afskære briterne vejen over Nordsøen og sænkede i stedet med ubåde alle fartøjer omkring Storbritannien - uanset nationalitet.
- Det var med til at afgøre, at USA gik ind i krigen, der førte til, at Tyskland i sidste ende tabte, siger Uffe Østergaard.
Tyskland overgav sig 11. november 1918.
Artiklen fortsætter under billedet...
Dansk skib involveret
Belært af de blodige erfaringer fra Første Verdenskrig anlagde nazisterne da også en helt anden taktik, da man indledte Anden Verdenskrig.
Denne gang kunne man for eksempel ikke lade Danmark og Norge være neutrale.
- Man besatte ikke landene i Første Verdenskrig, for det var der ingen grund til. De danske bælter var minerede, og man regnede ikke med, at briterne overhovedet ville sejle ind i dansk farvand.
Artiklen fortsætter under billedet...
Danskerne holdt sig helt ude af Jyllandsslaget, selv om der var et dansk skib involveret. Den lille damper 'N. J. Fjord' blev på Nordsøen mødt af de forreste skibe i den tyske flåde. Skibet lukkede en stor dampsky op, som briterne så, og da begyndte slaget.
Dog uden at N.J. Fjord blev ramt af kanonerne.
- Det viser noget om, hvor lidt Danmark var involveret.
To navne
I Storbritannien såvel som Danmark og det meste af verden betegnes søslaget Jyllandsslaget. I Tyskland taler man om Skagerrakslaget.
Dengang så begge sider sig selv som sejrsherrer. Tyskerne, fordi der døde flere briter. Briterne, fordi tyskerne stak af i nattens mulm og mørke.
Artiklen fortsætter under billedet...
Et af de steder, hvor britiske og tyske lig flød i land efter den massive ildkamp, har man dog skabt et omfattende krigsmindesmærke.
Sea War Museum i Thyborøn åbner 1. juni en mindepark for Jyllandsslaget.
Bag mindeparken står marineudforsker Gert Normann Andersen, som ejer Danmarks største industridykkervirksomhed.
Han har ifølge mindeparkens hjemmeside dykket og undersøgt skibsvrag siden 1965 og blandt andet bistået marinarkæologiske undersøgelser og projekter med en række søfartsmuseer.
Artiklen fortsætter under billedet...
Forstyrrer ikke gravfreden
Museet overholder efter eget udsagn internationale konventioner om at vise respekt for stedet, hvor Jyllandsslaget blev udkæmpet og skibene gik ned.
- Man forstyrrer ikke gravfreden og graver og dykker ikke i skibene på bunden af havet. Det er gravmæler. Og de monumenter, der bliver udstillet, er enkeltdele, der er blevet sprængt væk fra skibene.
- Hvad kan man så bruge historien om Jyllandsslaget og perspektiverne til i dag - der er som bekendt en masse aktivitet omkring os her i Europa?
- Man lærer næsten aldrig af tingene, mens de foregår. Man siger også, at man udkæmper den sidste krig, når man laver en ny krig. Det handler om at vise mere fantasi. Se bare på Rusland. Der var vel ingen, der havde regnet med, at Rusland ville skyde et hollandsk passagerfly ned.
- Det har Rusland ikke indrømmet.
- Nej, de siger, at Ukraine stod bag, fordi man ville skyde et fly med Putin ned. I hvert fald viser Rusland et vist omfang af infiltrering og tendenser til at overliste NATO-alliancen.
