Her er de værste flyulykker i 10 år

Et passagerfly er styrtet ned over Sinai. Her er overblik over flyulykker, der har kostet flest menneskeliv.

Se billeder af flyet, der styrtede ned på Sinai-halvøen lørdag. Billederne er taget den 20. oktober i Moskva. (Video: AP)

Et russisk passagerfly styrtede ned ørknen på Sinai-halvøen lørdag morgen dansk tid. Flyet havde over 200 passagerer om bord, og var på vej fra Sharm el-Sheik til Sankt Petersborg, da det forulykkede.

Det er endnu uvist, hvor mange der er omkommet efter styrtet, men i løbet af de forgangne ti år har der været tyve flyulykker, hvor mere end 100 mennesker har mistet livet.

- 31. oktober 2015: Et russisk Airbus A-321-fly styrter på Sinaihalvøen. Antal omkomne er endnu uvist.

- 24. marts 2015: Et passagerfly fra Germanwings styrter ned i de franske alper. Samtlige 150 personer om bord omkommer.

Hør om flystyrtet her. (Video: Ritzau)

- 28. december 2014: Et passagerfly fra AirAsia styrter ned på ruten mellem Singapore og Indonesiens næststørste by, Surabaya. 155 passagerer og syv besætningsmedlemmer bliver dræbt.

- 24. juli 2014: Et passagerfly fra Air Algerie styrter ned på vej fra Burkina Faso til Algeriet. 116 personer om bord bliver dræbt.

- 17. juli 2014: Et Malaysia Airlines Boeing 777-200ER bliver skudt ned over det østlige Ukraine. Flyet blev sandsynligvis skudt ned da det var på vej fra Kuala Lumpur til Amsterdam, og 298 mennesker omkommer.

- 8. marts 2014: Et Boeing 777-200ER fra Malaysia Airlines forsvinder fra radaren på sin vej fra Kuala Lumpur til Beijing. Trods en omfattende eftersøgning i store dele af Det Indiske Ocean er kun dele af flyet blevet fundet. De 239 mennesker om bord er erklæret døde.

- 20. april 2012: En Bhoja Air Boeing 737 forulykker, da flyet nærmer sig lufthavnen i Pakistans hovedstad, Islamabad. Alle 127 mennesker om bord mister livet.

- 22. maj 2010: Et Boeing 737 passagerfly styrter i en dal tæt på landing i det sydlige Indien, bryder ud i flammer og dræber 158 mennesker.

- 15. juli 2009: 168 mennesker dør, da et russisk Tupolev passagerfly styrter ned på en mark i Iran.

- 30. juni 2009: Et Airbus 310 fly styrter i det Indiske Ocean. 152 mennesker omkommer. En 13-årig pige overlever mirakuløst som den eneste.

- 1. juni 2009: 228 mennesker mister livet, da et Airbus 330 passagerfly styrter ned i Atlanterhavet på ruten imellem Rio de Janeiro og Paris.

- 20. august 2008: 153 mennesker dør, da en maskine fra det SAS-ejede selskab Spanair forulykker i den spanske by Madrid.

- 18. juli 2007: 199 mennesker omkommer, da et indenrigsfly styrter ned ved São Paulo i Brasilien.

- 22. august 2006: 170 mennesker mister livet i Ukraine, hvor et russisk passagerfly af typen Tupulev 154-fly styrter ned fra 10 kilometers højde.

- 9. juli 2006: Et Airbus-300-fly fra det russiske selskab S7 kører af landingsbanen i Sibirien. 122 mennesker dør.

- 6. december 2005: 120 mennesker dør, da et iransk militærfly styrter ned nær Teheran.

- 23. november 2005: I Nigeria styrter et Boeing 737-fly fra selskabet Bellview ned. 117 mennesker omkommer.

- 16. august 2005: Et colombiansk passagerfly styrter ned i Venezuela. 160 mennesker dør.

- 5. august 2005: På Sumatra i Indonesien forulykker et Boeing 737-fly fra selskabet Mandala Airlines kort efter starten. Alle 149 om bord dør.

- 14. juli 2005: En Boeing 737 fra det cypriotiske selskab Helios styrter ned i Grækenland. 121 mennesker mister livet.

(Kilder: Reuters, BBC, NTB)