Her kollapser kranen i Mekka – 107 mennesker dræbt

107 mennesker har mistet livet, mens mindst 238 mennesker har pådraget sig skader, da en kraftfuld storm fik en kæmpe kran til at kollapse ned over verdens største moske

Her kan du se video af kranen, der kollapser i Mekka.

Befinder du dig i Mekka? Skriv en mail til 1224@eb.dk eller send en sms til 1224 (koster alm. takst)

Grand Mosque i Mekka dannede fredag rammen om en forfærdelig tragedie, da en stor kran kollapsede ned over verdens største moske.

107 mennesker mistede livet, mens mindst 238 mennesker har pådraget sig skader, skriver CNN.

Kranen kollapsede 10 dage før den årlige pilgrimsrejse 'Hajj', som bringer over to millioner mennesker til Mekka.

Ifølge flere øjenvidneberetninger på de sociale medier, danner der sig hurtigt et billede af en uhyre kaotisk situation i moskeen efter kollapset, der efterlod lig og blod over det hele.

- Vi havde lige vasket os og havde gjort os klar til afsted. En sandstom, som blev til en regnstorm, som fik renoveringsmaterialer og store brædder til at flyve rundt. Så kunne man høre lyden af en masse ting revne, og så endte det desværre i denne store tragedie, siger Yahya Al Hashemi til CNN.

En ulykke har kostet mange mennesker livet i Mekka. (Foto: Privatfoto) Krig & katastrofer - 11. sep. 2015 - kl. 18:51 Kran vælter ned i kæmpe-moské: Mere end 100 døde

Kranen kollapsede i kølvandet på en storm, som ramte byen. Stormen var så stærk, at den knuste ruder i byen og fik flere af Mekkas træer revet op fra roden. Uheldet indtraf på et tidspunkt, hvor der kun var få mennesker i selve bygningen.

- Hvis det var sket en time senere, havde det været meget værre. Hvis det var sket fem timer tidligere, havde der været over 1000 døde, siger Khaled Al-Maeena, redaktør på Saudi Gazette.

Den store moske i Mekka var ved at undergå en større renovering, så de mange pilgrimsrejsende ville få en lette tur.

- Det er lidt ironisk, at udvidelsen af moskeen var sat i værk for til ære for de mange pilgrimsrejsende muslimer, siger redaktøren.

Mens oprydningsarbejdet fortsat er under vej, arbejdes der på at få overblik over, hvor ofrene kommer fra.

Ifølge egyptiske myndigheder har man noteret sig, at 12 af deres landsmænd har pådraget sig skader, mens Indien har noteret sig ni tilskadekomne ofre.

Ifølge de pakistanske myndigheder er 22 mennesker indlagt på hospitalet i Saudi Arabien.

Grand Mosque i Mekka er det helligste sted i Islam. Det er destinationen for enhver muslim, der deltager i den årlige pilgrimsrejse til Mekka.

Det er obligatorisk for en muslim at tage rejsen, også kendt som 'Hajj' mindst en gang i sit liv.

Fuldfører man sin 'Hajj' kan man med god samvittighed kalde sig 'Hajji'.