Her redder journalist chokeret bilist fra druknedøden

Houston er ramt af massive overvømmelser, og flere har mistet livet. Alle døde er fundet druknet i deres biler, men så galt gik det heldigvis ikke for manden i videoen her

Se episoden her. (Video: AP/KRTRK)

- Du bliver nødt til at komme ud.

- Hvad gør jeg?

- Svøm, svøm, efterlad bilen, svøm!

Den dramatiske ordveksling kan du se i videoen herover, hvor en mand står chokeret i vand til navlen, mens hans bil synker mere og mere bag ham, og en journalist råber til ham, at han skal komme væk.

Fem personer har mistet livet i de voldsomme oversvømmelser, som siden mandag har ramt den amerikanske storby Houston i Texas. Det skriver CNN.

Alle omkomne er fundet i køretøjer, der er blevet trukket med vandmasserne, oplyser myndighederne i Houston.

Redningsfolk hjælper en kvinde i sikkerhed i kvarteret Greenspoint. (Foto: AP) Krig & katastrofer - 19. apr. 2016 - kl. 05:17 Millionby under vand: Fem druknet i deres køretøjer

Så slemt gik det heldigvis ikke bilisten i ovenstående video, som blev reddet ind på fast grund af journalist Steve Campion, der var ude at rapportere om oversvømmelserne for den ABC-ejede (amerikansk tv-netværk, red.) lokale tv-station KTRK-TV i Houston.

I klippet ser man føreren halvvejs på vej ud af bilen, nærmest lammet uden at vide hvad han skal stille op, indtil journalisten råber efter ham, at han skal svømme ind i sikkerhed. Manden er tydeligvis chokeret.

- Jeg troede bare, det var en vandpyt, fortæller bilisten til selvsamme journalist i et tv-interview efter den uhyggelige episode.

- Jeg anede ikke, den ville være så dyb, ingen anelse.

- Jeg tænkte bare, hvordan kommer jeg ud, så jeg åbnede døren, og du var så venlig at fortælle mig, jeg skulle svømme, så det gjorde jeg, siger bilisten, der heldigvis virker til at være kommet sig over den uhyggelige oplevelse.

Se episoden i videoen øverst i artiklen

Privatoptagelser fra oversvømmelserne i Houston 

Skærm

Seneste i Nyheder
Mest læste i Nyheder
Hent flere
Hent flere