Historisk 'fredsaftale' går verden rundt: Lover tre dages våbenhvile

I forbindelse med afslutningen på muslimernes ramadan vil taliban stoppe deres angreb i tre dage

Afghanske sikkerhedsstyrker i kamp med taliban i Helmand-provinsen. Foto: ZUMA Press
Afghanske sikkerhedsstyrker i kamp med taliban i Helmand-provinsen. Foto: ZUMA Press

Taliban-bevægelsen har netop erklæret en tredages våbenhvile med regeringsstyrkerne i Afghanistan. Det sker i forbindelse med Eid. festlighederne, som markerer afslutningen på muslimernes hellige måned ramadan. Det er første gang, at oprørsbevægelsen har lagt våbnene siden den amerikansk ledede invasion af landet i 2001.

Det sker efter den afghanske regering først proklamerede, at de ville indstille kamphandlingerne mod taliban-styrkerne i forbindelse med helligdagene.

Træerne vokser dog ikke ind i himlen i det krigshærgede land, for taliban har sagt, at de ikke indstilder de offensive operationer mod de udenlandske styrker, ligesom regeringen har sagt, at de fortsætter kampene mod andre af de militante grupper som for eksempel Islamisk Stat. Det skriver BBC.

Danmark har i øjeblikket omkring 160 soldater i Afghanistan, hvor de primært arbejder med transport og sikkerhed i hovedstaden Kabul.

Freden kommer netop nu, fordi en række gejstlige brugte regeringens nedlæggelse af våbnene til at mødes og udstede en fatwa(religiøs udtalelse/rettesnor red.), der fordømmer de militantes vold som uislamisk.

De muslimske præster blev selv mål for et angreb, da den selvmordsbomber sprang sig selv og 14 andre i luften uden for deres såkaldte 'fredstel', skriver BBC.

Skærm

Seneste i Nyheder
Mest læste i Nyheder
Hent flere
Hent flere