Annonce:
Annonce:

Hundredvis samlet til begravelse: - Døde for tidligt

USA's vicepræsident, Kamala Harris, deltog i begravelse af sort mand, der døde efter politivold

Under ledelse af borgerrettighedsforkæmperen Al Sharpton var hundredvis af mennesker onsdag samlet i en Memphis kirke for at sige et sidste farvel til Tyre Nichols, en 29-årig sort mand, som døde i sidste måned efter at være blevet brutalt slået og sparket af fem politifolk. Foto: Uncredited/Ritzau Scanpix
Under ledelse af borgerrettighedsforkæmperen Al Sharpton var hundredvis af mennesker onsdag samlet i en Memphis kirke for at sige et sidste farvel til Tyre Nichols, en 29-årig sort mand, som døde i sidste måned efter at være blevet brutalt slået og sparket af fem politifolk. Foto: Uncredited/Ritzau Scanpix
Annonce:
Følg Krig & katastrofer

Under ledelse af borgerrettighedsforkæmperen Al Sharpton var hundredvis af mennesker onsdag samlet i en kirke i Memphis for at sige et sidste farvel til Tyre Nichols, en 29-årig sort mand, som døde i sidste måned efter at være blevet brutalt slået og sparket af fem politifolk.

USA's vicepræsident, Kamala Harris, deltog i begravelsen, som blev dækket af medier i hele USA, fordi vreden over Nichols' død stadig ulmer og har fået den nationale debat om politivold til at blusse op på ny.

- Vi er samlet her på dette sted i en solidaritet, som strækker sig ud over hele landet og den øvrige verden for at mindes Tyre Nichols' liv - en god person og en smuk sjæl, sagde præsten J. Lawrence Turner i kirken på Mississippi Boulevard.

Annonce:

- Død for tidligt, frataget sin ret til livet, til frihed og til at søge lykken - frataget sin menneskelige værdighed, frataget retten til at se endnu en solopgang, sagde Turner videre.

Ny udvikling i drabssag fra USA

Fem betjente er blevet fyret og anklaget for drabet på Nichols under en anholdelse. En sjette betjent er suspenderet for hans rolle i anholdelsen.

Både Nichols og de fem drabsanklagede og fyrede betjente er sorte.

Tyre Nichols blev stoppet ved et lyskryds på vej til en lokal park. Ifølge de lokale myndigheder blev han stoppet, fordi hans kørsel blev vurderet til at være uforsvarlig.

I løbet af anholdelsen kom Tyre Nichols ud i, hvad der er blevet beskrevet som to 'konfrontationer'. Den første opstod, da han angiveligt forsøgte at flygte til fods. Den anden opstod, da betjentene, der er i alderen 24 til 32 år, anholdt ham.

Videooptagelser af anholdelsen er senere blevet offentliggjort. Her kan man blandt andet se, at han bliver trukket ud af sin bil, mens han siger 'jeg har ikke gjort noget'.

Annonce:

Ifølge avisen The New York Times kan man i videoen se, at han ligger på jorden og skriger, mens han bliver slået og sparket.

Senere i videoen bliver han slået med knipler. På det tidspunkt er der ikke længere tegn på, at Nichols gør modstand.

Da han senere står op, tildeler en betjent ham mindst fem hårde slag, mens en anden betjent holder hans hænder bag ryggen.

Tyre Nichols døde tre dage efter.

Harris rejste til Memphis efter at være blevet inviteret til at deltage i begravelsen af Nichols' mor.

Præsident Joe Biden, som også har talt med offerets mor, har sagt, at han er opbragt og dybt smerteligt berørt efter at have set optagelserne af anholdelsen.

USA's vicepræsident deltager i Tyre Nichols' begravelse

Annonce:
Annonce:
Annonce:
Spar med
Det kan du spare
Elpris lige nu
Vestdanmark
-
kr. pr. kWh*
Østdanmark
-
kr. pr. kWh*
Annonce:
Fra i dag skal hun kaldes for Sylteminister
Annonce:

Hvilke nyheder skal vi vise her?

Med en gratis bruger kan du selv vælge!
Så er du altid opdateret på lige præcis det, der interesserer dig. Læs mere

Brugervilkår - Har du en bruger? Log ind

Annonce:

Bagholdet

Annonce:
Annonce: