I fars fodspor: Osama bin Ladens søn opfordrer til angreb på vesten

Hamza bin Laden går i fars fodspor og opfordrer til angreb på vestlige hovedstader

Æblet falder ikke langt fra stammen: bin Ladens søn opfordrer til terror i London, Paris, Washington og Tel-Aviv (Foto: AP)
Æblet falder ikke langt fra stammen: bin Ladens søn opfordrer til terror i London, Paris, Washington og Tel-Aviv (Foto: AP)

Hamza bin Laden ser ud til at følge i sin far Osama bin Ladens fodspor.

I hvert fald hvis man skal tro flere islamistiske Twitter-profiler, der de seneste dage har tweetet en lydoptagelse, der angiveligt skulle komme fra Hamza bin Laden, der menes at være 23 eller 24 år.

På lydoptagelsen, der er første gang er offentliggjort af Al Qaeda, høres den unge bin Laden ifølge The Telegraph komme med en trusler mod flere vestlige byer, som han direkte opfordrer til angreb på.

Hamza bin Laden opfordrer sine trosfæller til at flytte kampen fra Kabul, Gaza og Baghdad til London, Washington, Paris og Tel-Aviv.

I følge The Telegraph, anses Hamza bin Laden for at være en oplagt arvetager til Al Qaeda tronen efter hans far tilbage i 2011 blev skudt og dræbt af amerikanske styrker i Pakistan.

Breve fundet i det hus hvor verdens mest eftersøgte mand blev dræbt peger i retning af, at bin Laden i tiden op til sin død var i færd med at køre sønnen i stilling til en ledende position. Samtidig viser amerikanske efterretninger, at sønnen helt tilbage i 2001 kan have deltaget i angreb i både Afghanistan og Pakistan.

I forbindelse med angrebet i maj 2011, hvor Osama blev dræbt, troede de amerikanske myndigheder i første omgang, at de også havde fået ramt på Hamza.

Senere analyser viste dog, at der i stedet var tale om en anden af Osama bin Ladens drenge.