Igen: Israel angriber base i Syrien

Den seneste tid har israelsk militær angrebet adskillige positioner i Syrien. Søndag fortsatte angrebene

Israelsk militær har søndag affyret missiler mod en militærbase i det nordlige Aleppo i Syrien.

Det oplyser syriske statsmedier ifølge nyhedsbureauet AFP.

Israel har endnu ikke kommenteret angrebet.

Det statslige syriske nyhedsbureau Sana citerer en unavngiven kilde i militæret for at sige, at Israel "angreb en af vores militære positioner nord for en militær lufthavn i Nairab med missiler".

Kilden oplyser, at ingen kom til skade under angrebet, men at angrebet resulterede i materiel skade.

Det israelske militær har gennemført mange luftangreb i Syrien under borgerkrigen i landet, der begyndte i 2011.

Israelerne har begrundet angrebene med, at Syrien er transitland for våben, der fragtes fra ærkefjenden Iran til Hizbollah i Libanon.

Hizbollah kæmper på den syriske præsident Bashar al-Assads side.

Derudover vokser Israels bekymringer over Irans voksende tilstedeværelse i Syrien.

Sidste søndag forsøgte israelsk militær at angribe en syrisk luftbase i provinsen Homs. Og natten til torsdag afværgede det syriske luftforsvar endnu et luftangreb mod militære positioner i Quneitra-provinsen.

Israelske kampfly angreb et område ved byen Hader, der ligger ved frontlinjen i de israelskkontrollerede Golanhøjder.

Angrebet forårsagede kun materielle skader, oplyser det syriske militær.

Den israelske premierminister, Benjamin Netanyahu, forsikrede onsdag Ruslands præsident, Vladimir Putin, om, at Israel ikke vil forsøge at vælte Syriens præsident, Bashar al-Assad.

Han understregede dog, at Putin bør opfordre Iran til at trække sine styrker ud af Syrien, oplyser en talsmand for Netanyahu.

Seneste nyt

Mit EB

Opret en gratis konto og få adgang til:
miteb-dagensvigtigste.jpg

Dagens vigtigste

Redaktionen udvælger dagens vigtigste historier, så du altid får det nyeste fra ind- og udland

miteb-lokalenyheder.jpg

Lokale nyheder

Få nyheder fra dit nærområde, og hold dig opdateret på vejr, trafik og erhvervs-nyheder i dit nabolag.

miteb-follow.jpg

Følg emner

Abonnér på de emner, der interesserer dig, så du aldrig går glip af noget.

miteb-saved.jpg

Gem artikler

Læst noget interessant?? Gem artiklen til senere.

En del gerningsmænd synes at gå fri