Indonesisk militær: Her kan nedstyrtet fly befinde sig

Dykkere skal onsdag undersøge område, hvor nedstyrtet passagerfly menes at befinde sig

Redningsfolk indsamler og sorterer personlige egendele, som er fundet i forbindelse med det forfærdelige styrt. FotO: Ritzau Scanpix
Redningsfolk indsamler og sorterer personlige egendele, som er fundet i forbindelse med det forfærdelige styrt. FotO: Ritzau Scanpix

Chefen for det indonesiske militær, Hadi Tjahjanto mener, at skroget af et passagerfly, der mandag styrtede ned med 189 personer om bord nu er lokaliseret.

Det siger han onsdag i et tv-interview ifølge nyhedsbureauet Reuters.

- Vi er meget overbeviste om, at vi har fundet en del af skroget af JT610, siger Hadi Tjahjanto.

Han henviser til det nedstyrtede Boeing 727-flyet, der var ejet af lavprisselskabet Lion Air.

Militærchefen tilføjer, at holdet, der søger efter flyet, nu har koordinaterne på flyets formodede placering. Dykkere skal onsdag i vandet for at bekræfte, at det rent faktisk er det nedstyrtede fly.

Rester fra flyet undersøges. Foto: Ritzau Scanpix
Rester fra flyet undersøges. Foto: Ritzau Scanpix

Indonesiske myndigheder har gjort brug af særligt lokaliseringsudstyr for at finde frem til flyets såkaldte sorte boks.

Den sorte boks indeholder optagelser fra cockpittet og data om blandt andet flyets fart og kurs.

- I går (tirsdag, red.) hørte holdet en lyd på en lokation på 35 meters dybde, siger Haryo Satmiko. Han er vicedirektør for Indonesiens myndighed for transportsikkerhed.

- I morges klokken fem er et hold vendt tilbage for at dykke på stedet, tilføjer han.

Boeing-flyet af typen en 737 MAX 8 styrtede mandag, efter at det var lettet fra Indonesiens hovedstad, Jakarta.

Flyet, der var helt nyt, faldt ifølge Reuters ned fra en skyfri himmel.

Om bord var 178 voksne passagerer, et barn, to spædbørn, to piloter og seks medlemmer af kabinepersonalet. De frygtes alle omkommet.

Onsdag skal repræsentanter for flyproducenten Boeing mødes med luftfartsselskabet Lion Air. Lion Air har oplyst, at flyet havde en uspecificeret teknisk fejl på en tidligere flyvning.

Mandagens ulykke har udløst fornyede bekymringer over Indonesiens dårlige luftfartssikkerhed. Den manglende sikkerhed har tidligere betydet, at indonesiske fly ikke måtte flyve ind i amerikansk og europæiske luftrum.

Det forbud er dog siden blevet ophævet.

Skærm

Seneste i Nyheder
Mest læste i Nyheder
Hent flere
Hent flere