Ingen meldes dræbt ved angreb på ukrainsk teater

Ingen er dræbt ved russisk angreb i Marjupol, hvor mange skjulte sig for raketter. Men en er hårdt såret

Det udbombede teater i den ukrainske havneby Marjupol, hvor flere hundrede mennesker søgte ly i beskyttelsesrum under det russiske raketangreb onsdag. Foto: Handout/Ritzau Scanpix
Det udbombede teater i den ukrainske havneby Marjupol, hvor flere hundrede mennesker søgte ly i beskyttelsesrum under det russiske raketangreb onsdag. Foto: Handout/Ritzau Scanpix
Følg Krig & katastrofer

Et russisk angreb på et teater med et beskyttelsesrum i den belejrede ukrainske by Marjupol har såret en person hårdt. Men ingen er dræbt.

Det oplyser Marjupols byråd ifølge AFP.

En raket slog onsdag ned midt i teateret og kløvede bygningen.

I teaterets beskyttelsesrum befandt der sig ifølge myndighederne flere hundrede mennesker, der søgte ly mod de russiske raketter.

- Ifølge de første oplysninger, så er der ingen døde. Men der er informationer om, at en person er alvorligt såret, skriver byrådet på det sociale medie Telegram fredag.

Lidt tidligere fredag sagde Ukraines præsident, Volodymyr Zelenskyj, at mange fortsat var savnet efter angrebet på teateret.

- Over 130 mennesker er blevet reddet. Men hundredvis af Marjupols beboere befinder sig stadig under ruinerne, sagde han i en video, der var lagt på Facebook.

Tidligere har ukrainske embedsfolk talt om, at op mod 1000 borgere i Marjupol befandt sig i teateret, da det blev ramt af en fuldtræffer.

Marjupol er formentlig den by i Ukraine, der lige nu er hårdest ramt af de russiske angreb. Byen, der ligger ud til Sortehavet, er omringet af de russiske styrker.

Der meldes dagligt om vedvarende beskydning med raketter mod byen fra russiske stillinger. Mange har ikke været i stand til at komme ud af byen og væk fra krigshandlingerne.

Marjupol er en by, der er knap dobbelt så stor som Aarhus.

Bombardementer af Marjupol fik torsdag USA's præsident, Joe Biden, til at kalde den russiske leder, Vladimir Putin, en 'krigsforbryder'. Det blev mødt med en rasende afvisning fra den russiske regering.

Frankrigs præsident, Emmanuel Macron, har fredag talt i telefon med Putin. Her udtrykte Macron 'ekstrem bekymring' for Marjupols borgere.

Han appellerede til, at Rusland stopper belejringen af byen. Og at der samtidig åbnes for humanitære korridorer, så folk kan komme ud af byen.

LIGE NU
Ubegrænset Sport
Ekstra Bladet
Så løber du aldrig tør
79
,-
/md.

Mere fra Ekstra Bladet+

Hjælp danskeren – sænk afgiften på benzin

Udforsk Ekstra Bladet+

Hvilke nyheder skal vi vise her?

Med en gratis bruger kan du selv vælge!
Så er du altid opdateret på lige præcis det, der interesserer dig. Læs mere

Brugervilkår - Har du en bruger? Log ind

Udforsk Ekstra Bladet+