Irakisk domstol dødsdømmer 15 kvinder fra IS

Irak tilbageholder mindst 560 kvinder og 600 børn, som har formodede bånd til Islamisk Stat

En irakisk domstol har dømt 15 tyrkiske kvinder til døden, efter de er fundet skyldige i at have været en del af Islamisk Stat. Foto: Mark Gabrenya/All Over
En irakisk domstol har dømt 15 tyrkiske kvinder til døden, efter de er fundet skyldige i at have været en del af Islamisk Stat. Foto: Mark Gabrenya/All Over

En irakisk domstol har dømt 15 tyrkiske kvinder til døden, efter at de er fundet skyldige i at have tilhørt Islamisk Stat, siger retlige kilder i Bagdad til AFP.

En anden tyrkisk kvinde, som beskyldes for at have været med i jihadistgruppen, er blevet idømt livsvarigt fængsel.

Kvinderne er dømt til døden ved hængning.

Se også: Terror-tiltalt: Jeg ville ende i helvede, hvis jeg ikke tog til Syrien

- Den centrale domstol i Bagdad har afsagt dødsdommene, efter at det er blevet bevist, at gruppen tilhørte Islamisk Stat. Kvinderne erkendte, at de havde giftet sig med krigere fra IS eller havde hjulpet medlemmer af IS med logistisk støtte med at gennemføre terrorangreb, siger dommeren i sagen, Abdul-Sattar al-Birqdar.

Alle dommene kan appelleres.

Irak tilbageholder mindst 560 kvinder og 600 børn, som enten er formodede IS-krigere eller jihadister eller pårørende til jihadister.

I januar blev en tysk kvinde dømt til døden for at have støttet IS. En tyrkisk kvinde blev tidligere i denne måned dømt til døden ved hængning, fordi hun sluttede sig til Islamisk Stat. Derudover blev ti andre idømt livsvarigt fængsel.

Se også: Anklager: Vi har ikke en rygende pistol mod Syriens-kriger

Irak erklærede i december at have besejret Islamisk Stat, som i 2014 havde vundet kontrol over næsten en tredjedel af landet. Gruppen er drevet ud af alle de befolkningscentre, som den kontrollerede, men medlemmer af IS fortsætter med spredte bombeanslag og andre angreb i Irak.

Eksperter anslår, at omkring 20.000 mennesker er tilbageholdt i Iraks fængsler, fordi de er mistænkt for have været medlemmer af IS.

Myndighederne i det irakiske Kurdistan har separat tilbageholdt over 4000 formodede IS-medlemmer, deriblandt udlændinge.

Se også: Mistænkt IS-kriger fra Esbjerg risikerer ti år bag tremmer

Seneste i Nyheder
Mest læste i Nyheder
Hent flere
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere