Iran tilbageholder tankskib

Et skib er blevet opbragt af Iran

Følg Krig & katastrofer

Irans kystvagt har lørdag opbragt et udenlandsk tankskib i det konfliktfyldte område nær Hormuzstrædet.

Det oplyser det iranske nyhedsbureau Isna.

12 filippinske besætningsmedlemmer er desuden tilbageholdt.

Ifølge Isna meddeler den iranske kystvagt, at skibet var i færd med at smugle omkring 280.000 liter diesel.

Det er ikke oplyst, hvilket land skibet kommer fra.

Iran, der har nogle af verdens laveste brændstofpriser, kæmper mod en stigning i smugling af brændstof fra Iran til de omkringliggende lande. Det skriver nyhedsbureauet Reuters.

Det er ikke sjældent, at Iran opbringer skibe, som bruges til at smugle olie i området ved Den Persiske Golf og Hormuzstrædet.

At opbringe et skib vil sige at tilbageholde det - enten i forbindelse med krig eller for at undersøge det og eventuelt for at beslaglægge lasten.

Området ved Den Persiske Golf er ekstremt vigtigt for verdens olieeksport.

Omkring 40 procent af verdens olieproduktion sejler ifølge erhvervsmediet Bloomberg fra Den Persiske Golf gennem Hormuzstrædet og via Omanbugten ud på Det Arabiske Hav og videre til resten af verden.

Hormuzstrædet har blandt andet også dannet ramme om en konflikt mellem Storbritannien og Iran.

Den 19. juli blev tankskibet 'Stena Impero', der sejler under britisk flag, opbragt af Iran. Det var gengæld for, at briterne 4. juli opbragte det iranske tankskib "Grace 1", sagde en talsmand fra Vogternes Råd dengang.

'Grace 1', der har skiftet navn til "Adrian Darya-1", er blevet frigivet.

Onsdag blev syv besætningsmedlemmer frigivet fra skibet "Stena Impero", skrev BBC. Det drejede sig om fem indere, en lette og en russer.

BREAKINGBREAKING
Ubegrænset Sport
Ekstra Bladet
Så løber du aldrig tør
79
,-
/md.

Mere fra Ekstra Bladet+

Hjælp danskeren – sænk afgiften på benzin

Udforsk Ekstra Bladet+

Hvilke nyheder skal vi vise her?

Med en gratis bruger kan du selv vælge!
Så er du altid opdateret på lige præcis det, der interesserer dig. Læs mere

Brugervilkår - Har du en bruger? Log ind

Udforsk Ekstra Bladet+