Annonce:
Annonce:

Iransk-dansk talsmand hylder terror i Iran

Iran kræver iransk-dansk talsmand udleveret efter han har hyldet terror-angreb på tv

Her er levende billeder kort efter angrebet. Video: AP
Annonce:
Følg Krig & katastrofer

Mindst 25 personer blev dræbt i et angreb på militære styrker ved en militærparade i  den sydvestlige by Ahwaz i Iran lørdag.

Og nu står en formand for en organisation i Danmark frem og hylder angrebet.

Det siger Rasmus Christian Elling, der er lektor ved Københavns Universitet og har forsket, studeret og boet i Iran i over 20 år til Ritzau.

- Den første gruppe, der tog ansvar, allerede inden Iran selv havde haft tid til at sige noget om angrebet, har adresse i Danmark, og der står på deres hjemmeside, at de hører til her. Det lægger de ikke skjul på.

Gruppen hedder Arab Struggle Movement for the Liberation of Ahvaz (ASMLA), og manden i front hedder Yacoub Hor al-Tostari.

På hans profil på Facebook kan man blandt andet læse, at han bor i København og siden 2017 har læst mellemøststudier på Københavns Universitet.

Annonce:

Han har som talsmand for bevægelsen for et løsrevet Ahwaz bakket op om angrebet. Det skete lørdag på den iranske tv-kanal Iran International. 

- Den nationale modstandsbevægelse har, ligesom tidligere, gennemført en operation imod nogle helt bestemte mål, nemlig kun Revolutionsgarden og ingen civile, siger Yacoub Hor Al-Tostari.

Til TV 2 bekræfter han udtalelsen, men ifølge TV2 er Yacoub al-Tostari ikke talsmandens rigtige navn. Det rigtige er dog redaktionen bekendt.

- Ahwaz National Resistance(ANR) tager ansvar for angrebet. Vi er en koalition af forskellige større og små grupper, hvor jeg er talsperson for ASMLA. Det er ANR, der står bag. Grunden til at vi tager ansvar, er at Islamisk Stat til at starte med tog ansvaret, men det er forkert, siger Yacoub al-Tostari, der ikke var vidende om angrebet i Ahwaz, siger han. 

Ifølge den svenske terrorekspert Magnus Ranstorp kan Yacoub Al-Tostari se frem til et besøg fra Politiets Efterretningstjeneste eller politiet inden for den nærmeste fremtid, hvis han ikke allerede har haft det.

Annonce:

- Politiets efterretningstjeneste eller det danske politi vil tage kontakt til ham eller ihvertfald forsøge at afskrække ham, og måske afhøre ham, siger Magnus Ranstorp til Ekstra Bladet.

Han forklarer, at Iran har en del fjender, og det er svært at sige om det faktisk er de nævnte grupper, der står bag angrebet.

Ifølge Rasmus Christian Elling kan det iranske styre ikke sidde overhørig, at en person i Vesten melder sig selv for angrebet.

- Der er et krav i den iranske befolkning om, at Iran gør noget ved, at nogen i Europa kan sige, at de er involveret i et terrorangreb, siger han.

Så Iran har bare taget ASMLA's ord om at stå bag angrebet for gode varer?

- Ja, det er de nok blevet nødt til, siger Elling til Ritzau.

Al-Tostari, der ifølge sin Facebookprofil snakker både dansk, engelsk, persisk og arabisk, trådte lørdag efter angrebet frem på iransk oppositions tv og bakkede op om angrebet på vegne af gruppen. Det skriver AFP og Ritzau.

Annonce:

Paraden fandt sted i byen Ahwaz i det sydvestlige Iran og skulle markere dagen for begyndelsen på krigen mellem Iran og Irak i 1980. Men den festlige begivenhed blev angiveligt afbrudt af gruppen al-Ahvaziya, som ASMLA hører under.

Gruppen er ifølge Elling separatistisk og kæmper mod, hvad de selv mener, er en iransk besættelsesmagt. Gruppen ønsker, at det sydvestlige Iran rundt om byen Ahwaz løsrives og bliver sin egen stat.

Den har tidligere taget ansvar for sabotager og optøjer, men det er ikke tidligere set, at gruppen har udført så voldelige angreb, forklarer Elling.

- Det er en eskalering af deres strategi, og jeg gætter på, at det hænger sammen med, at de udnytter, at forholdet mellem Iran og Vesten er blevet dårligt, efter at Trump har optrappet krigsretorikken over for Iran, siger han.

Danmarks ambassadør i Iran, Danny Annan, var sammen med Hollands ambassadør indkaldt til et møde i landets udenrigsministerium lørdag aften angående angrebet.

Annonce:

Ifølge avisen Tehran Times gjorde Iran det tydeligt over for den danske og den hollandske ambassadør, at Iran forventer, at de to europæiske lande udleverer 'kriminelle gerningsmænd'.

- Iran har tidligere advaret om disse personers ophold i landene og har opfordret til anholdelse og retsforfølgelse, siger talsmand for det iranske styre Bahram Qassemi.

Ifølge ham har de to ambassadører sagt, at deres regeringer var klar til at dele enhver information om personerne.

Udenrigsminister Anders Samuelsen (LA) har også udtalt sig i sagen.

- Hvis det viser sig, at de ansvarlige har forbindelser til Danmark, så skal det naturligvis have konsekvenser, skrev ministeren i en mail til ritzau.

Hvilke konsekvenser, der i givet fald bliver tale om, uddybede ministeren ikke.

I et nyt telegram fra Ritzau hedder det, at en bevægelse, der hævder at være Arab Struggle Movement for the Liberation of Ahvaz (ASMLA) afviser at have forbindelse til et blodigt angreb ved en militærparade i Iran lørdag.

Det fremgår af hjemmesiden ahwazona.net, hvor en erklæring er blevet lagt ud.

Heri skriver bevægelsen:

- ASMLA påtager sig ikke angrebet for angrebet på militærparaden, skriver organisationen.

Gruppen skriver, at der bliver spredt 'falsk information fra en mistænkelig lille gruppe, som påstår at være en del af ASMLA-organisationen'.

- ASMLA vil gerne gøre opmærksom på, at gruppen blev udelukket fra organisationen i 2015, skriver gruppen.

Det er ikke bekræftet, at gruppen bag erklæringen er ASMLA.

Annonce:
Annonce:
Annonce:
Annonce:
Spar med
Det kan du spare
Elpris lige nu
Vestdanmark
-
kr. pr. kWh*
Østdanmark
-
kr. pr. kWh*
Annonce:
København skal være en by i provinsen
Annonce:
Annonce:

... Dom over Haas

Annonce:
Annonce: