IS-bøddel: Jeg ved ikke, hvor mange jeg har dræbt

I et interview med TV2 fortæller IS-leder Abu Abdullah, at han har hjulpet med at dræbe flere uskyldige mennesker, end han har tal på

Islamisk Stat fører en række barfodede gidsler væk. Foto: AP
Islamisk Stat fører en række barfodede gidsler væk. Foto: AP

Under et interview i Bagdad, fortæller IS-leder Abu Abdullah, at han har hjulpet med at dræbe så mange mennesker, at han ikke længere har styr på antallet af uskyldige mennesker, der har mistet livet.

- Jeg har været involveret i mere end 15 selvmordsangreb, siger han i interviewet. til TV2.

- Jeg ved ikke, hvor mange der er døde. Men det er mange, siger Abu Abdullah.

Han beskriver i interviewet, hvilken rolle han har haft i angrebene.

- Jeg var ansvarlig for forsyningen af små magnetiske bomber og andet sprængstof. Jeg var også ansvarlig for specialoperationer, hvor jeg forsynede selvmordsbomberne med bombeveste og biler.

- Selvmordsbomberne kom til mig, når de var klar til deres mission. Hvis det var en operation, hvor der skulle bruges selvmordsbombeveste, udleverede jeg dem. Jeg udleverede også selvmordsbombebiler, hvis det var det, der var brug for for at nå vores mål, siger han.

Fortryder

Abu Abdulla fortæller til TV2, at han fortryder, at have hjulpet med selvmordsaktionerne.

- Ja, jeg fortryder det. Jeg fortryder, at jeg har været årsag til alle de dræbte mennesker, siger han.

Abu Abdullah blev anholdt af den irakiske efterretningstjeneste efter de havde haft ham i kikkerten i to måneder. Han blev anholdt 20. juli 2014, da efterretningstjenesten havde fået et tip om, hvilken vej han ville køre ad netop den dag.

Skærm

Seneste i Nyheder
Mest læste i Nyheder
Hent flere
Hent flere