IS løslader 28 kristne syrere

Klanledere forhandler med de militante islamister om at frigive samtlige 220 kristne assyrer, der er bortført.

Islamisk Stat har frigivet 28 assyriske kristne, som er blandt flere end 200, der for nylig blev bortført i det nordøstlige Syrien.

Det oplyser Syriens Observatorium for Menneskerettigheder.

- Dette er den første gruppe af de 220 assyrer, som blev bortført af organisationen Islamisk Stat 23. februar, siger lederen for den syriske observatørgruppe, Rami Abdel-Rahman.

Han fortæller, at klanledere er i gang med at forhandle med de islamistiske ekstremister om at løslade de øvrige.

Det Syriske Observatorium for Menneskerettigheder er sædvanligvis velorienteret om krigens gang i Syrien.

Skærm

Seneste i Nyheder
Mest læste i Nyheder
Hent flere
Hent flere