IS tager ansvaret for grusomt terrorangreb

Den libyske del gren af IS tager ansvaret for terror-angreb tirsdag, hvor 10 mistede livet

IS har nu taget ansvaret for den brutale terror-aktion onsdag, hvor to bevæbnede gerningsmænd stormede turisthotellet Corinthia Hotel i Libyens hovedstad Tripoli. Ifølge CNN har de taget ansvaret ved at offentliggøre billeder af de to gerningsmænd Abu Ibraheem Al-Tunsi og Abu Sulaiman Al-Sudani.

De to gerningsmænd havde i første omgang sprunget en bilbombe foran turisthotellet, for derefter at tiltvinge sig adgang til hotellet ved at skyde sig forbi flere vagter. Der var længe tvivl, om IS havde taget gidsler på hotellet, men det har en talsmand fra Corinthia Hotel afkræftet over for CNN.

Ofrene identificeret
Samtidig med at IS tager ansvar for terror-handlingen er nationaliteterne på de ti ofre offentliggjort. Ud over fem vagter fra Libyen, har en amerikaner, en franskmand og tre fra Tajikistan mistet livet.

Det amerikanske offer skulle angiveligt være David Berry, der arbejdede som entreprenør i landet.

Allerede tirsdag skrev en gruppe, der støtter IS, at terrorangrebet var begået i   Abu Anas al-Libis navn. Al-Libi var angiveligt et al Qaeda-medlem og var involveret i angreb på amerikanske ambassader i Afrika i 1998.

Han blev pågrebet fem år senere af amerikanske elitestyrker og døde i denne måned på et amerikansk hospital kort før, han skulle for retten.

Seneste i Nyheder
Mest læste i Nyheder
Hent flere
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere