IS truer gidsler: Kræver 1,2 mia. kr. i løsepenge

De japanske myndigheder skal betale gigantiske løsesum for frigivelse af gidsler

Den militante gruppe Islamisk Stat truer med at dræbe to japanske gidsler, hvis ikke Japan udbetaler en løsesum på 1,2 milliarder danske kroner.

Det fremgår af en video på internettet, skriver Associated Press.

Løsesummen skal betales inden for de næste 72 timer.

- I har med stolthed betalt 100 millioner dollar til at dræbe vores kvinder og børn og til at tilintetgøre muslimernes hjem, siger en militant på videoen.

De japanske gidsler, der er identificeret som Kenji Goto Jogo og Haruna Yukawa, sidder i orange fangedragter på videoen.

De japanske myndighederne siger i en udtalelse, at landet ikke vil give efter for terrorisme

Islamisk Stat har tidligere udsendt lignende videoer med amerikanske og britiske gidsler. Flere vestlige gidsler er desuden blevet halshugget af terrorbevægelsen.

Islamisk Stat kontrollerer i øjeblikket en tredjedel af både Syrien og Irak. En amerikansk-ledet koalition, der blandt andet inkluderer Danmark, bekæmper bevægelsen med luftstyrker.

Seneste i Nyheder
Mest læste i Nyheder
Hent flere
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere