IS truer med at kaste homoseksuelle ud fra 'Det Skæve Tårn i Pizza'

Terrororganisationen Islamisk Stat truer på Twitter med at smide bøsser og lesbiske ud fra 'Det Skæve Tårn i Pizza'

Det skæve tårn i Pisa er blevet til det skæve tårn i Pizza, hvis man skal tro Islamisk Stat på Twitter (Foto: AP)
Det skæve tårn i Pisa er blevet til det skæve tårn i Pizza, hvis man skal tro Islamisk Stat på Twitter (Foto: AP)

Det er ikke hjernen støtterne af den forhadte terrororganisation Islamisk Stat tumler med.

Det står endnu engang lysende klart efter en sympatisør forleden proklamerede på Twitter, at organisationen planlægger at kaste homoseksuelle ud fra 'Det Skæve Tårn i Pizza', hvis Islamisk Stat lykkedes med at indtage det sydeuropæiske støvleland.

Udmeldingen kommer oven på, at bevægelsen i forbindelse med halshugningen af 21 egyptere i Libyen proklamerede, at næste mål er Rom. I den seneste tid har de propaganda-ivrige terrorister sendt flere manipulerede billeder ud på internettet.

På en del af billederne, ses Islamisk Stats flag vejre over blandt andet Peterskirken i Rom.

Islamisk Stat står efterhånden stærke langs Libyens Middelhavskyst, hvor sympatisører har indtaget flere centrale byer blot få hundrede kilometer fra den italienske kyst.

Desuden har sympatisører samlet deres internettrusler under hashtagget #We_Are_Coming_O_Rome.

De mange trusler på de sociale-medier har dog fået flere brugere til at reagere med humor som våben, hvor man tager tykt pis på den ellers gravalvorlige terror-trussel fra syd.

Flere har venskabeligt forsøgt at hjælpe Islamisk Stat-folkene med tips og tricks, til hvad man skal opleve og undgå i den italienske hovedstad.

Ligesom gode råd om valg af militærstrategi også er kommet til terroristerne.

Skærm

Seneste i Nyheder
Mest læste i Nyheder
Hent flere
Hent flere