Islamisk oprørsgruppe sender præsident på flugt

Yemens præsident er angiveligt flygtet fra landet, skriver flere internationale nyhedsbureauer

Her ses Yemens præsident Abdrabbuh Mansour Hadi blandt andet besøge den amerikanske præsident Obama i 2013. (Video:AP)

Yemens præsident Abdrabbuh Mansour Hadi er onsdag flygtet fra præsident paladset i havnebyen Aden nær det rødehav.

Det skriver flere internationale nyhedsbureauer og medier.

I følge BBC har der siden morgenstunden været skudvekslinger mellem regerings tro styrker og houthi oprører i havnebyen Aden, der siden sidste år har bekæmpet regeringen flere stedet i landet.

Kontrol over luftbase
Onsdag morgen tog oprørerne kontrol med den strategisk vigtige al-Anad luftbase. Basen er landets største og ligger blot 60 km fra Aden.

Se også: Saudi-Arabien rykker militære styrker til Yemens grænse

Allerede i sidste uge blev amerikanske og europæiske militærrådgivere evakueret fra basen, da militante oprører med forbindelse til Al-Qaeda overtog kontrollen med en nærliggende by i området.

Forlod hovedstaden i februar
Siden februar har præsidenten opholdt i Aden efter oprørerne tvang ham til at forlade hovedstaden Sanaa.

I den forbindelse gik rygterne på, at han allerede i februar skulle have forladt landet med helikopter, men fra officielside har man hele tiden insisteret på, at Abdrabbuh Mansour Hadi befandt sig i den sydlige havneby.

Se også: USA evakuerer sin ambassade i Yemens hovedstad

En by han angiveligt nu har forladt med båd.

Dusør på præsidenten
Houthi har for nyligt annonceret via statskontrolleret TV, at der var en dusør til den eller de personer, der fangede præsidenten.

I følge BBC skulle dusøren lyde på 93.000 amerikanske dollars.

Baggrunden for houthi-oprørernes kamp er beskyldninger mod det nu afsatte styre om korruption. Bevægelsens slogan er "Gud er stor, død over Amerika, død over Israel, forbandelse over jøderne, sejr til islam".

Onsdag var der heftige anti-Houthi-demonstrationer i byen Taiz. (Video: AP)

Skærm

Seneste i Nyheder
Mest læste i Nyheder
Hent flere
Hent flere