Islamisk Stat smadrer 1600 år gammelt kloster

Terrorgruppen IS har endnu engang ødelagt uerstattelig kulturarv

Soldater fra IS i det ødelagte Mar Elian-kloster i Syrien. (Foto fra IS' sociale medier)
Soldater fra IS i det ødelagte Mar Elian-kloster i Syrien. (Foto fra IS' sociale medier)

Terrororganisation IS har endnu engang smadret en uerstattelig del af verdens kulturarv.

Denne gang er det gået ud over et gammelt kloster fra det femte århundrede. Det ortodokse Mar Elian-kloster, der ligger i Qaryatain nær Homs i Syrien, blev gennemrenoveret for blot 10 år siden, men ligger nu i ruiner.

Det skriver nyhedsbureauet AFP.

Se også: Tyrkiske bombefly igen i luften

- IS brugte i går bulldozere til at ødelægge Mar Elian-klosteret, siger Rami Abdel Rahman, der er direktør for Syrian Observatory for Human Rights, til AFP.

Ifølge direktøren skyldes ødelæggelsen, at klosteret blevet brugt til at hellige andre guder end Allah.

På billeder af ødelæggelsen tyder det dog på, at terrorgruppens soldater denne gang ikke har brugt sprængstof, som de tidligere har gjort, da dele af klostret stadig står oprejst.

Se også: Islamisk Stat planter sprængstoffer på historisk monument

IS har smadret det 1600 år gamle Mar Elian-kloster i Syrien. (Foto fra IS' sociale medier)
IS har smadret det 1600 år gamle Mar Elian-kloster i Syrien. (Foto fra IS' sociale medier)

IS indtog Qaryatain den 6. august. Indtil overtagelsen boede der 1400 ortodokse og 400 romersk-katolske kristne i byen. Ved erobringen tog IS angiveligt omkring 230 gidsler.

Ifølge Syrian Observatory for Human Rights er 48 af gidslerne atter blevet sat på fri fod, mens i hvert fald 110 er blevet overført til IS-højborgen i Raqa-provinsen.

Hvad de sidste 70 gidslers skæbne er, står endnu hen i det uvisse.

Bag renoveringen af klostret for 10 år siden stod jesuit-præsten Paolo Dall'Oglio. Han blev i 2013 kidnappet af IS. Hans skæbne er også fortsat ukendt.

Den unikke by Palmyra risikerer at blive destrueret efter at være faldet i hænderne på Islamisk Stat. (Arkivfoto: AP) Terror - 21. maj. 2015 - kl. 17:39 Verden holder vejret: Historisk by kan blive offer for IS' propagandakrig