Islamisk Stats nye våben: Sådan vil de smadre USA's økonomi

Terrororganisationen Islamisk Stat vil forsøge at overtage verdensøkonomien ved hjælp af et nyt våben. Den såkaldte islamiske 'guld dinar'

Islamisk Stat har en ny plan. De vil stille og roligt overtage den amerikanske økonomi med deres nye møntfod (Foto: AP
Islamisk Stat har en ny plan. De vil stille og roligt overtage den amerikanske økonomi med deres nye møntfod (Foto: AP

Islamisk Stat har fået en ny skør ide. Nu vil de overtage verdensøkonomien ved hjælp af en ny møntfod.

Det har terrororganisationen netop offentliggjort i en ny propagandavideo under navnet 'The Rise of the Khilafah and the Return of the Gold Dinar´.

Den nye valuta er tiltænkt som et våben i kampen mod Vesten og kapitalismen, lyder det i den næsten én time lange video, som de har lagt på internettet.

Ifølge den uhyggelig gruppe er USA's helt store svaghed, at den amerikanske dollar er afhængig af obligationer og olie. Det er efter IS's opfattelse med til at gøre den amerikanske valuta til værdiløst papir, og det vil det udnytte ved at sende en ny valuta på marked.

- Vi vil udkonkurrere den kapitalistiske amerikanske slavesystem, lyder det fra IS i videoen.

Derudover truer Islamisk Stat med, at møntfoden vil sprede sig til Europa sammen med resten af IS.

Høj værdi
Om IS vil lykkedes med taktikken er stærkt tvivlsom, selv om den nye mønt har høj værdi.

En af de nye guldmønter vil angiveligt have en værdi på 139 dollars svarende til lige over 900 danske kroner, men den vil først blive taget i brug en gang i september.

Se også: Islamisk Stats hemmelige våben dræbt i droneangreb

Siden november sidste år har Islamisk Stat proklameret, at de ville lave en ny mønt, og siden da har de - ironisk nok - betalt deres 'kæmpere' med amerikanske dollars.

Samtidig har de ifølge The Telegraph også brugt dollars til at købe våben på det sorte marked.

Hemmeligt våben dræbt
Islamisk Stat spreder stadig skræk og rædsel i Syrien og resten af verden, men nu tyder meget på, at USA har påført terrororganisationen stor skade.

Efter sigende har den 21-årige brite Junaid Hussain, der var kendt som IS hemmelige våben, mistet livet i et amerikansk luftangreb.

Det skriver både Wall Street Journal og New York Times.

Flere anonyme kilder fra de amerikanske myndigheder bekræfter over for aviserne, at Junaid Hussain blev dræbt i en luftangreb nær IS's hovedkvarter i den syriske by Raqqa.

Se også: Rapport: Islamisk Stat henretter egne medlemmer

Den unge brite var ifølge New York Times kendt som et ledende medlem af Islamsik Stats cyberenhed, der blandt andet tidligere har brudt ind i det amerikanske forsvarsdepartementets Twitter- og Youtube-konto.

Rekrutterede terrorister
Angiveligt har Junaid Hussain brugt de sociale medier til at rekruttere IS-medlemmer, der skulle stå bag enkeltstående terrorangreb i USA og Europa.

- Hvis du ikke har en enhed, der er dygtig til dataoperationer, så har du et problem, siger tidligere datasikkerhedsekspert i Pentagon Michael New York Times.

Junaid Hussains enhed fungerer samtidig til at sprede propaganda, der kan give flere medlemmer til terrororganisationen.

Eksempelvis skrev Juhaid Hussain angiveligt en hyldest på Twitter til de personer, der forsøgte at begå et kynisk angreb under et møde i Garland Texas, som IS har taget ansvaret for.

Et af fem billeder af Islamisk Stats ødelæggelse af 2000 år gammelt tempel i Syrien. (Foto: AP) Krig & katastrofer - 25. aug. 2015 - kl. 14:23 Her sprænger IS historisk tempel i luften

De to blev dræbt af politiet, inden de nåede så langt.

- Allahu Akbar!!!!! 2 of our brothers just opened fire, skrev han.

Det nu afdøde medlem af IS var kendt som det næsthøjest rangerede medlem af IS fra Storbritannien - lige bag 'Jihad John', der efter sigende har stået bag flere halshugninger, som er lagt på nettet.