Italiens ambassadør i DR Congo er blevet dræbt i angreb

En italiensk ambassadør er dræbt i et angreb i DR Congo

Italiens ambassadør i DR Congo er blevet dræbt i et angreb i den østlige del af landet.

Det oplyser Italiens udenrigsministerium ifølge Reuters.

Den italienske ambassadør blev dræbt i forbindelse med et angreb på FN-organisationen MONUSCO. Det skriver det italienske nyhedsbureau ANSA.

Motivet for angrebet står endnu ikke klart.

Foruden ambassadøren er en betjent fra det italienske Carabinieri også blevet dræbt. Han var 30 år gammel.

Begge var ombord på en MONUSCO-konvoj. MONUSCO er FN's organisation for stabilisering i Den Demokratisk Republik Congo.

Italiens præsident for forfatningskommisionen i Europa-Parlamentet, Antonio Tajani, udtrykker sin sorg over hændelsen.

'Angreb på FN-konvoj i Congo. Vores ambassadør Luca Attanasio og en betjent døde. Statsmænd til tjeneste for fred og samarbejde i det afrikanske land. Jeg beder for dem. Deres indsats vil ikke være forgæves, fred vil vinde over terrorisme', skriver han på Twitter.

Adskillige andre italienske statsmænd har siden angrebet kondoleret.