Jagten på kommunisterne: Smurte madpakker, da to betjente ringede på

Martin Nielsen lå stadig i sengen, da det bankede på døren til københavnerlejligheden. Det var søndag, og Nielsen havde haft den sene lørdagsvagt som redaktør på kommunistavisen Arbejderbladet. Hustruen Agnes var i gang med at smøre madpakker til den lille families søndags-skovtur. Da hun åbnede døren, væltede alle planer. To civile politibetjente var kommet for at arrestere Martin Nielsen, selvom han som kommunistisk folketingsmedlem havde særlig beskyttelse. Det var 22. juni 1941, og en af besættelsestidens mest omdiskuterede aktioner var netop gået i gang. For Martin Nielsen kom den til at betyde næsten fire års indespærring i danske fængsler og tysk koncentrationslejr. For flere af hans partikammerater kostede det dem livet. Tallet steg Nogle timer før Martin Nielsen mistede sin frihed, kaldte lederen af det tyske politi i Danmark danske embedsfolk til møde. Han fortalte, at Tyskland havde angrebet Sovjetunionen – og at ledende danske kommunister skulle interneres. Tysk politi havde en liste med 66 navne, men da dagen var omme, havde deres danske kollegaer arresteret 168 formodede kommunister – et tal, der i løbet af få dage steg til 295. – Nogle så aktionen som en mulighed for at komme kommunistpartiet til livs. Man lod det være op til de lokale politichefer at afgøre, hvem der var ledende kommunister, og det er nok en af grundene til, at antallet af arresterede blev så højt, fortæller historiker Morten Møller, der blandt andet beskæftiger sig med den danske kommunisme i 1930’erne og 1940’erne. – Det gav efterfølgende en stor forbitrelse hos kommunisterne, og vi må nøgternt konstatere, at der var forskel på folk i Danmark. Den danske samarbejdsregering havde tydeligt understreget, at man ikke ville acceptere en jødelovgivning i Danmark, men kommunisterne blev vurderet i en anden kategori, siger Morten Møller og tilføjer, at man siden DKP’s grundlæggelse i 1919 havde overvåget kommunisterne i Danmark. – Det er en vigtig pointe, at Gestapo i nazi-Tyskland og politiet i Danmark samarbejdede om kommunistbekæmpelse længe inden besættelsen, og nogle af de samarbejdsflader fortsatte efter 9. april 1940. --------- SPLIT ELEMENT --------- Lovliggjort med forsinkelse Anholdelsen af de danske kommunister skete uden et dansk lovgrundlag. Det blev der rådet bod på i august 1941, da et stort politisk flertal vedtog et forbud mod kommunistpartiet og kommunistisk aktivitet. Dermed kunne man lovligt internere kommunisterne i Horserødlejren i Nordsjælland. 22 døde i kz-lejre Jurister har i efterkrigstiden diskuteret, om kommunistloven var et grundlovsbrud. Konklusionerne er forskellige – og Morten Møller tør ikke give et bud på, hvem der har ret. – I debatten i forbindelse med kommunistloven kan man se, at en del af politikerne havde en fornemmelse af, at de er på kant med grundloven, men omvendt stillede de konservative flere gange i 1930’erne forslag om, at DKP skulle forbydes med henvisning til grundloven. – Man mente, at partiet var parat til at anvende vold for at erobre magten og derfor burde forbydes, siger historikeren. --------- SPLIT ELEMENT --------- Satte gang i modstandskampen I 1941 havde danskerne affundet sig med besættelsen stort set uden modstand. Det ændrede sig, da DKP-medlemmer måtte gå under jorden. – Efter 22. juni 1941 fik DKP fra Moskva besked om at give fuldt los i opbygningen af en modstandsbevægelse, og i den kommende tid kommer partiet så småt i gang, fortæller historiker Morten Møller. DKP under besættelsen I oktober udkom det illegale blad Land og Folk for første gang, og 9. april 1942 fandt den første sabotageaktion sted. – DKP er den vigtigste aktør i den tidlige modstandskamp og bliver ved med at spille en central rolle under resten af besættelsen. – Hvis alliancen mellem Tyskland og Sovjetunionen havde fortsat, er det svært at forestille sig, at DKP ville have kastet sig ud i det illegale arbejde. For ledelsen i partiet krævede det først en tilladelse fra Moskva, fortæller han. Kilder: Jørgen Laustsen: ’Mellem Hammer og Segl og hagekors’, Morten Nielsen: ’Fængselsdage og fangenætter’ og Martin Jensen Overby: ’KZ Stutthof’.

Ekstra Bladet annoncer

Rapportér annonce

Tak for din henvendelse

Fejl

Sender rapport

Jagten på kommunisterne: Smurte madpakker, da to betjente ringede på

Tysk pres: Ledende DKP’ere blev spærret inde af de danske myndigheder i 1941 – det kickstartede den danske modstandskamp og kom til at koste 22 livet

Udforsk Ekstra Bladet+

Det bedste fra Ekstra Bladet+

Syv fik livsvarigt fængsel: Her er dødens lejlighed

Han skulle skaffe Frank af vejen

Sigtet for drab: 'Vil banke dig hele dagen'

Uden operation: Sådan lindrer du tunge øjenlåg

Mest læste lige nu

Nåleøjet: Sker nok i dag

6500 har ringet: - Skal jeg ned på knæ?

Politiet: Meld jer selv!

Sur smiley til Meyer: Skimmel i vækst

Hvilke nyheder skal vi vise her?

Populært i Ekstra Bladet+

Her er forskernes foretrukne slankekur

Stjernetræner: - Derfor valgte jeg Holger

Forvandl 100 kr. til en million: Henriks system slår lotto og skrabespil

De bedste råd til sprukne hæle og hård hud

Mere om krop og velvære med Ekstra Bladet+

Intet er forbudt: Trine smider to kilo ad gangen

Rødme i ansigtet: Det kan det være tegn på

Slank på recept: Liv tabte 22 kilo på fire måneder

Jens' vilde forandring: Sådan omformede han sin krop

Mere om krim med Ekstra Bladet+

Bande-byttehandel: Bomber og drab

Sigtet for drab: 'Vil banke dig hele dagen'

Anholdt: Ville kidnappe millionærbørn

Rå video før dødsvold: ’Din fucking gamle spasser’

Mest læste fra den seneste uge

Lukker og slukker: Landsdækkende kæde sender alle hjem

Tandlæge viser lønseddel: Villig til at gå ned i løn for bedre priser

Treårig død: Blev fejlbehandlet på grund af misforståelse

Trodsede sygdommen: Leo er hjemme igen

Bagholdet