Annonce:
Annonce:

- Jeg vil bare dø i fred

De lokale håbede, at navneskiftet ville betyde, at byen kunne begynde at rejse sig efter otte år med krig. I stedet kom den russiske invasion, der har sendt død og ødelæggelse over byen, hvor de lokale i dag er uden vand og elektricitet

De lokale håbede, at navneskiftet ville betyde, at byen kunne begynde at rejse sig efter otte år med krig. I stedet kom den russiske invasion, der har sendt død og ødelæggelse over byen, hvor de lokale i dag er uden vand og elektricitet

Annonce:
Følg Krig & katastrofer

(EKSTRA BLADET, UKRAINE) Frontlinjen er halvanden kilometer væk, og bragene fra artillerikrigen ved skyttegravene giver genklang i centrum af byen New York i Østukraine.

Byen hed tidligere Novhorodske, men ændrede navn sidste år i håbet om, at det kunne give byen en ny start og erstatte fortvivlelsen og det økonomiske forfald med håb og økonomisk vækst.

I stedet kom den russiske invasion og drømmen blev afløst af bombardementer. Store dele af byen er ødelagt, og huse står tilbage uden tage og med mærker fra fragmenter. Tre fjerdedele af byens borgere er flygtet, og dem, der er tilbage, lever uden rindende vand, varme og elektricitet i store dele af døgnet, mens de frygter for det næste angreb mod byen.

Spor efter fragmenter kan findes alle steder. Foto: Stefan Weichert
Spor efter fragmenter kan findes alle steder. Foto: Stefan Weichert
 

Annonce:

Ekstra Bladet møder 74-årige Eugene, der ikke vil opgive sit efternavn, på gaden. Hans hus står stadig, men naboens blev ødelagt i et af de mange angreb. Han peger på forskellige huse og nævner en række navne på dem, der har mistet livet, eller har fået huset smadret.

- Jeg kender… Jeg kender navnene (på de døde)... Jeg ved, hvem der har fået deres hus ødelagt, siger Eugene, der har boet i byen hele sit liv.

- Jeg vil bare gerne leve i fred og dø i fred. At der ikke hele tiden kommer noget flyvende, siger han.

Eugene håber bare, at krigen snart slutter. Han føler sig fanget i en situation, som han ikke kan gøre noget ved. Foto: Stefan Weichert
Eugene håber bare, at krigen snart slutter. Han føler sig fanget i en situation, som han ikke kan gøre noget ved. Foto: Stefan Weichert

Det var håb og drømme
Byen blev oprindeligt grundlagt i 1800-tallet af tyske bosættere, der gav den navnet New York. Den voksede sig hurtigt til en større industriby, som blandt andet producerede mursten. I 1951 ændrede Sovjetunionen byens navn til Novhorodske. Eftersigende, da det ikke var populært at have navnet på en amerikansk storby i en region opkaldt efter Josef Stalin.

Annonce:

Byen voksede sig større under Sovjet, men efter unionens fald blev velstand erstattet af økonomisk forfald, hvor den ene arbejdsplads lukkede efter den anden. I 2014 blev byen centrum for krigen i Østukraine og var kortvarigt under kontrol af de russisk-støttede separatister. I dag danner byen stadig frontlinje efter den russiske invasion.

Der er store ødelæggelser omkring byens hospital. Foto: Stefan Weichert
Der er store ødelæggelser omkring byens hospital. Foto: Stefan Weichert
 

Sidste år fik byens borgere ændret navnet tilbage til New York. Det blev fejret i byen, hvor en bager også bærer navnet, og det var håbet, at det kunne trække turister til. Der blev lavet et museum, og de lokale ildsjæle gik i gang med at istandsætte byen.

I stedet kom den russiske invasion i februar, og drømmene blev knust.

- Jeg ved ikke længere, hvem vi er. Om vi hedder Novhorodske eller New York er ikke så vigtigt for mig. Jeg ville bare have, at livet blev bedre - i stedet har vi fået denne krig, siger 54-årige Sergei, som Ekstra Bladet møder, mens han cykler gennem byen.

- Jeg vil bare have, at krigen slutter. Det er alt, hvad jeg ønsker.

54-årige Sergei siger, at kampene i 2014 er ingenting i forhold til krigen nu. Foto: Stefan Weichert
54-årige Sergei siger, at kampene i 2014 er ingenting i forhold til krigen nu. Foto: Stefan Weichert
 

Annonce:

Længes tilbage til tiden før
Tilbage hos Eugene er han begyndt at få tårer i øjnene. Han slår fast, at han er vant til hårde tider, efter at byen har været en del af fronten siden 2014. Situationen nu mærker ham dog mere, end han gerne vil indrømme. Hans tre børn er flygtet, og han føler sig ensom.

Eugene mener også, at krigen er uretfærdig. Han føler sig magtesløs overfor krigen, der føres med kampfly og artilleri, som han er forsvarsløs imod.

- Jeg er en stærk og sund mand. Jeg kan lide sport… Hvis en skubber mig, så ville jeg skubbe igen, og hvis en siger noget grimt til mig, så giver jeg ham en på næsen. Sådan var krig førhen, men sådan er det ikke længere, siger Eugene.

Eugene ved, at det er farligt at gå udenfor, men han lufter stadig sine hunde. Foto: Stefan Weichert
Eugene ved, at det er farligt at gå udenfor, men han lufter stadig sine hunde. Foto: Stefan Weichert
 

Han ville ikke lade sig evakuere, da han ikke vil forlade de få ting, som han ejer. Eugene mener, at livet nok aldrig bliver det samme i byen igen, og i stedet drømmer han sig tilbage til fortiden. Til tiden før den økonomiske nedgang. Dengang der var arbejde at få.

Annonce:

- Vi levede et normalt og roligt liv her. Hvis jeg havde brug for en bil, så købte jeg en. Og hvis jeg havde brug for en motorcykel, så købte jeg en… Hvis jeg havde lyst til at se havet, jamen så kørte jeg til havet. Nu kan jeg ikke gøre noget. Jeg er låst fast her, siger Eugene.

Det lokale hospital blev evakueret tilbage i foråret. Foto: Stefan Weichert
Det lokale hospital blev evakueret tilbage i foråret. Foto: Stefan Weichert
 

Folk er bange for at flygte
Sergey Shadin, der arbejder på hospitalet i nabobyen Toretsk og hjælper til med evakueringer, viser Ekstra Bladet det bombede hospital i New York. Alle vinduer er blæst ud og bygninger omkring hospitalet er knust efter artillerinedslag.

Det er i dag lukket, og patienterne er flyttet til nabobyen.

- Nogle folk kan ikke få dem selv til at flygte. De vil ikke efterlade deres huse, fordi de ikke har noget tilbage andet end deres huse, siger Sergey Shadin.

Sergei Shadin har været med til at evakuere folk fra hospitalet i New York før det blev ramt. Foto: Stefan Weichert
Sergei Shadin har været med til at evakuere folk fra hospitalet i New York før det blev ramt. Foto: Stefan Weichert
 

Det mest forfærdelige for Sergey Shadin er at se, at mange børn også bliver tilbage, da deres forældre eller bedsteforældre ikke vil væk og låser hele familien fast.

Annonce:

- Der er folk, som ikke vil forlade deres forældre… Generelt er det meget svært at få dem til at tage afsted, ingen vil forlade deres hjem, og hvis de ikke vil, så kan du ikke overbevise dem. For deres huse er alt, hvad de har, og det er svært at give slip, og derfor bliver børn og børnebørn også tilbage, siger han.

--------- SPLIT ELEMENT ---------

Annonce:
Annonce:
Annonce:
Spar med
Det kan du spare
Elpris lige nu
Vestdanmark
-
kr. pr. kWh*
Østdanmark
-
kr. pr. kWh*

Det bedste fra Ekstra Bladet+

Annonce:

Mest læste lige nu

Regeringen har en regnemaskine, der forudsiger alt
Annonce:

Hvilke nyheder skal vi vise her?

Med en gratis bruger kan du selv vælge!
Så er du altid opdateret på lige præcis det, der interesserer dig. Læs mere

Brugervilkår - Har du en bruger? Log ind

Annonce:

Populært i Ekstra Bladet+

Mere om krop og velvære med Ekstra Bladet+

Mere om krim med Ekstra Bladet+

Mest læste fra den seneste uge

Bagholdet

Annonce:
Annonce: