Jihad-kone: - Halshuggede er tyve og hyklere

Unge vestlige kvinder rejser i hobetal til Syrien for at blive jihad-koner. Nu står en af dem frem

I 2014 var Maria Giulia Sergio studerende på universitetet i Milano. I dag er hun gift med en kriger fra islamisk stat og eftersøgt af italiensk politi for terrorrelateret virksomhed.
I 2014 var Maria Giulia Sergio studerende på universitetet i Milano. I dag er hun gift med en kriger fra islamisk stat og eftersøgt af italiensk politi for terrorrelateret virksomhed.

Hundredvis af unge kvinder er rejst fra Vesten til Syrien for at blive gift med soldater fra terrorbevægelsen Islamisk Stat(IS).

I en ny rapport fra Kings College i London skønnes det således, at 4.000 udlændinge er rejst til Syrien for at kæmpe - herunder 550 kvinder. De ender ofte som koner til IS-soldater, hvilket også har været tilfældet for flere danske kvinder, der er rejst ned til IS, blandt andet to dansk-somaliske søstre.

Hidtil har der kun været ganske få efterretninger om de vestlige jihad-koners liv, men nu er det lykkes den italienske avis Corriere della Sera at få et interview med en 28-årige italiensk jihad-kone, Maria Giulia Sergio.

Krig & katastrofer Syriens hær bomber IS og nærmer sig historiske Palmyra

Hun forlod i 2014 et liv som bioteknologi-studerende ved universitet i Milano for at blive gift med en Islamisk-Stat kriger, og tiden hos IS har tydeligvis gjort hende iskold:

- Når vi hugger nogens hoved - jeg siger "vi", fordi jeg er en del af den Islamiske Stat - når vi gør sådan noget, så adlyder vi Sharia, siger hun i et Skype- interview med en italiensk journalist, der har fået det italienske anti-terror politi til efterfølgende at bekræfte stemme og identitet.

Maria, som har taget navnet Fatima Az Zahara, er i dag eftersøgt af Italiensk politi for terrorrelateret virksomhed, og hun forsvarer IS brutale metoder:

- Folk, der bliver halshugget, er tyve og hyklere, der udspionerer IS indefra. De sender oplysninger til de vantro, som derefter angriber os, siger hun.

Og da journalisten spørger ind til, hvordan hun kan være en del af en stat, der voldtager og holder kvinder som sexslaver, råber hun:

- Vi holder ikke kvinder som slaver her. Vi ærer dem. Stop med at bruge de samme gamle argumenter, siger Maria, hvis forældre og søster fornylig blev anholdt af italiensk politi, da de forsøgte at rejse ned til Syrien og blive en del af Islamisk Stat.

 

Terror IS tager ansvar for blodigt angreb i Tunesien

I følge rapporten fra Kings College er der særligt tre faktorer, der får kvinder som Maria til at rejse til Syrien og blive en del af Islamisk Stat:

- Disse kvinder tror i sidste ende på, at ved at tilslutte sig IS i Syrien, så er de sikret en plads i paradis, at de får mulighed for at være med til at opbygge et utopisk samfund, og at får følelsen af eventyr, tilhørsforhold og søsterskab.

De to forskere bag rapporten Melanie Smith og dr. Erin Marie Saltman, slår også fast, at disse unge kvinder ofte kommer fra velfungerende familier:

- De kvindelige rekrutter bliver stadigt yngre, og nogle kommer fra samfundsøkonomiske komfortable baggrunde og har ofte gennemsnitlige - hvis ikke især over - uddannelsesmæssige resultater og kvalifikationer.