Annonce:
Annonce:

Jøder og arabere støder sammen flere steder i Israel

Ortodokse jøder angriber arabiske butikker, og jødisk beboer er såret af demonstranter

Annonce:
Følg Krig & katastrofer

Flere steder i Israel meldes der om voldelige sammenstød mellem jødiske og arabiske israelere onsdag aften.

I byen Akko i det nordlige Israel blev en jødisk indbygger alvorligt såret af arabiske demonstranter, rapporterer israelsk tv.

I Bat Jam, der er en forstad til Tel Aviv, har konservative jøder angrebet arabiske butikker, og en arabisk beboer blev angrebet med køller. Det meddeler israelske medier ifølge nyhedsbureauet dpa.

I Lod, hvor der tirsdag var dødelige uroligheder, er der optøjer på trods af et udgangsforbud. Blandt andet blev der stukket ild til en politibil.

I byen Haifa kastede jødiske demonstranter sten mod en arabisk bilist, der så kørte ind i en af demonstranterne og kvæstede vedkommende. Det skriver Times of Israel.

I Tiberias blev en arabisk bilist såret, da vedkommende blev angrebet med sten af jødiske demonstranter.

Annonce:

De mange angreb og sammenstød i gaderne får onsdag aften en af Israels to førende rabbinere til at bede alle dæmpe gemytterne.

- Vi må ikke lade os trække ind i provokationer og gøre skade på mennesker eller ejendom, siger chefrabbiner Yitzhak Yosef.

- Israels tora giver ikke lov til at tage loven i egen hånd og begå vold, siger han med henvisning til jødernes hellige skrifter.

Ifølge israelsk tv har premierminister Benjamin Netanyahu ønsket at indsætte soldater i byerne for at genoprette ro og orden. Men det har forsvarsminister Benny Gantz modsat sig, skriver dpa.

Siden volden mellem parterne eskalerede mandag er mindst 65 personer i Gaza blevet dræbt, men syv personer er dræbt i Israel, skriver Reuters.

Sen onsdag oplyser det palæstinensiske sundhedsministerium ifølge AFP, at en palæstinensisk mand er blevet dræbt i et sammenstød med israelske soldater på Vestbredden nær byen Nablus.

Israel indledte mandag luftangreb som reaktion på, at Hamas affyrede raketter mod Israel.

Annonce:

Den israelske hær oplyser sent onsdag aften, at der i alt er affyret omkring 1500 raketter fra Gaza mod Israel siden mandag.

Annonce:
Annonce:
Annonce:

Populært i Ekstra Bladet+

Spar med
Elpris LIGE NU
Vestdanmark
-
kr. pr. kWh*
Østdanmark
-
kr. pr. kWh*
Annonce:

Mest læste lige nu

Vi kræver ikke Kasper Hjulmands afgang, men ...
Annonce:

Hvilke nyheder skal vi vise her?

Med en gratis bruger kan du selv vælge!
Så er du altid opdateret på lige præcis det, der interesserer dig. Læs mere

Brugervilkår - Har du en bruger? Log ind

Annonce:

Mere om krop og velvære med Ekstra Bladet+

Mere om krim med Ekstra Bladet+

Det bedste fra Ekstra Bladet+

Mest læste fra den seneste uge

Bagholdet

Annonce:
Annonce: