Jordan løslader islamist - der kritiserer IS

En islamist med rødder i al-Qaeda er løsladt torsdag, oplyser en sikkerhedskilde

Jordan har torsdag løsladt en åndelig leder, knyttet til al-Qaeda, oplyser en sikkerhedskilde i landet.

Issam Barqawi har siddet fængslet i flere år. Han blev løsladt for en kort bemærkning i oktober sidste år, efter at han havde kritiseret lederen af Islamisk Stat, Abu Bakr al-Baghdadi.

Issam Barqawi, der også kendes under navnet Mohammad al-Maqdisi, har været mentor for den tidligere al-Qaeda-leder i Irak, den dræbte Abu Musab al-Zarqawi.

Der er ikke umiddelbart givet nogen begrundelse for løsladelsen af Barqawi.

Torsdag har adskillige jordanske kampfly været på vingerne over Syrien, hvor de har kastet bomber mod Islamisk Stat, meddeler jordanske kampstyrker.

Angrebene kommer dagen efter, at Jordan henrettede to islamister i hævn over, at Islamisk Stat (IS) tirsdag offentliggjorde en video, hvor man ser den jordanske pilot Muath al-Kasaesbeh blive brændt levende, mens han står i et bur.

Muath al-Kasaesbeh blev taget som gidsel af islamisterne i december sidste år, da hans fly styrtede ned under et angreb mod IS.

Den militære ledelse i Amman oplyser, at torsdagens angreb, der var rettet mod islamisternes træningslejre og ammunitionsdepoter, "blot er begyndelsen."

Seneste nyt

Mit EB

Opret en gratis konto og få adgang til:
miteb-dagensvigtigste.jpg

Dagens vigtigste

Redaktionen udvælger dagens vigtigste historier, så du altid får det nyeste fra ind- og udland

miteb-lokalenyheder.jpg

Lokale nyheder

Få nyheder fra dit nærområde, og hold dig opdateret på vejr, trafik og erhvervs-nyheder i dit nabolag.

miteb-follow.jpg

Følg emner

Abonnér på de emner, der interesserer dig, så du aldrig går glip af noget.

miteb-saved.jpg

Gem artikler

Læst noget interessant?? Gem artiklen til senere.