Jordskælvseksperter samlet i Nepal en uge før katastrofen

50 af verdens førende jordskælvseksperter var samlet i Nepal blot en uge før gårsdagens katastrofale jordskælv, for at forberede området på en katastrofe

Her kan du se billeder fra lørdagens voldsomme jordskælv (Overvågningsbilleder)

Eksperterne var godt klar over, at et altødelæggende jordskælv var nærtforestående i Nepal, hvor dødstallet på nuværende tidspunkt officielt ligger på 2352,mens 6239 er blevet kvæstet

For blot en uge siden, var 50 af verdens førende jordskælvseksperter samlet i Nepals hovedstad Katmandu for at diskutere, hvordan man bedst muligt kunne ruste landet til et voldsomt jordskælv som det, der i går morges ramte det bjergrige land.

Det skriver nyhedsbureauet AP.

Baggrund var erfaringerne fra jordskælvet i Haiti i 2010, hvor mere end 114.000 mennesker mistede livet på grund af faldefærdige huse og dårlig byggestandard i området.

Grafikken er fjernet på grund af opdateringer på sitet.

- Det var et mareridt, der bare ventede på at ske. Fysiologisk og geologisk, er det der skete, præcist det, vi forventede ville ske, siger seismolog James Jackson, leder for det geologiske institut på University of Cambridge ifølge AP.

Han var en af de personer, der holdt oplæg i forbindelse med mødet i Nepals hovedstad, Katmandu i sidste uge.

- Jeg gik igennem området, som jordskælvet ramte og jeg tænkte på det tidspunkt, at området ville komme i problemer i forbindelse med et potentielt jordskælv, siger James Jackson.

I går forklarede seniorforsker ved De Nationale Geologiske Undersøgelser for Danmark og Grønland, Trine Dahl-Jensen til Ekstra Bladet, at netop området omkring Nepal er højrisikoområde for voldsomme jordskælv på grund af mødet mellem den Indo-Australske tektoniske plade og den Eurasisk tektonsike plade.

Nødhjælpsorganisationer var også opmærksomme
Det er ikke kun seismologerne, der forud for jordskælvet forberedte sig på det altødelæggende jordskælv.

I 2011 var vicegeneralsekretær i Red Barnet, Jonas Keiding Lindholm i Nepal, for at forberede organisationens medarbejdere i området på, hvordan de skulle reagere i forbindelse med et jordskælv af den type, der ramte lørdag.

En plan, der det seneste døgn har været aktiveret i området.

- Vi har opbygget varelagre i området efter planen, så vi hurtigt kan mobilisere nødhjælp, penge og nødhjælpsarbejdere til området, siger han til Ekstra Bladet.

Trusler som dårlig luftkvalitet
Men på trods af, at både myndigheder, eksperter og nødhjælpsorganisationer var forberedte på, at en katastrofe var overordentlig sandsynlig i området, var der ikke meget at gøre, da jordskælvet indfandt sig, fordi den almene befolkning har haft mere presserende problemer at tage sig af, end at sikre deres hjem mod fremtidige jordskælv.

- Hvis du bor i Katmandudalen, har du andre prioriteter. Daglige trusler som dårlig luftkvalitet, vandkvalitet, forurening, traffik og almindelig fattigdom, fylder langt mere hos befolkningen, end chancen for et fremtidig jordskælv.

- Men det betyder ikke, at jordskælvene forsvinder, lyder det fra seismolog James Jackson.

Kortet viser, hvor stor sandsynligheden for jordskælv er i området. Som det ses er Himalaya i højrisikozonen (Grafik GEUS)
Kortet viser, hvor stor sandsynligheden for jordskælv er i området. Som det ses er Himalaya i højrisikozonen (Grafik GEUS)

Seneste i Nyheder
Mest læste i Nyheder
Hent flere
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere