Kæmpe eksplosion i kraftværk: Tre personer såret

Mindst tre personer er blevet såret efter en voldsom eksplosion i et kraftværk i USA

Video: AP

Natten til onsdag er der sket en voldsom eksplosion i et kraftværk i den amerikanske delstat Texas. Tre personer er blevet såret efter den kraftige eksplosion, som var så stor, at det kunne ses på satellitbilleder.

Eksplosionen skete omkring klokken 01.00 lokal tid i et kemisk kraftværk i Port Neches i Jefferson County. TPC Group, der ejer kraftværket, oplyser, at der er ansat 175 fuldtidsansatte på kraftværket, men de ved endnu ikke, hvor mange der var på arbejde, da eksplosionen skete.

Ifølge lokalmediet The Orange Leader var eksplosionen så kraftig, at rystelserne kunne mærkes i huse op til 60 kilometer væk. Og rystelserne spredte sig også til nabostaten Louisiana.

Samtidig har mange huse med flere kilometers afstand væk fra eksplosionen fået sprængt vinduerne ud, skriver et andet lokalt medie KFDM.

Billederne fortæller også, at der er tale om en meget voldsom eksplosion, og ifølge KFDM forventes eksplosionen at udvikle sig yderligere med flere kraftige brande.

Situationen er således ved at udvikle sig så dramatisk, at beboerne i området er ved at blive evakueret.

Det frivillige brandkorps i Nederland oplyser, at man som borger i området hele tiden bør holde sig opdateret med situationen. De forklarer samtidig, at beboerne i området er forpligtet til at lade sig evakuere, indtil situationen er forbedret.

Seneste i Nyheder
Mest læste i Nyheder
Hent flere
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere