Kæmpe kollaps: Mindst fem døde

Redningsmandskab leder efter mindst 80 mennesker, der er fanget i ruinerne af en sammenstyrtet bygning i Iran

Iranere samlet ved den bygning i den sydlige by Abadan, der er styrtet sammen. Fem er fundet omkommet, og mindst 80 andre menes at ligge under murbrokkerne. Foto: -/Ritzau Scanpix
Iranere samlet ved den bygning i den sydlige by Abadan, der er styrtet sammen. Fem er fundet omkommet, og mindst 80 andre menes at ligge under murbrokkerne. Foto: -/Ritzau Scanpix
Følg Krig & katastrofer

Mindst fem mennesker er dræbt i Iran, hvor en ti etager høj bygning er kollapset.

Dødstallet kan stige, da redningsmandskab arbejder på at redde mindst 80 mennesker, der er fanget i den sammenstyrtede bygning.

Det meddeler statsligt iransk tv mandag.

Den kollapsede bygning ligger i byen Abadan i det sydlige Iran tæt ved grænsen til Irak. Det er en bygning med både beboelse og erhverv, meddeler det delvist statskontrollerede nyhedsbureau Mehr.

Redningsmandskab er sendt til Abadan fra andre byer for at hjælpe med at lede efter overlevende. Der er indsat to hold redningshunde, en helikopter og syv redningskøretøjer på stedet, rapporterer statsligt tv.

Tv-stationen viser også fotos af vrede indbyggere, der råber slagord mod de lokale myndigheder.

Lederen af retsvæsnet i Khuzestan-provinsen har givet ordre til at indlede en undersøgelse af årsagen til ulykken.

Ejeren af bygningen og den entreprenør, der stod bag byggeriet, er blevet anholdt, meddeler statsligt tv.

Mere fra Ekstra Bladet+

Qatar er et diktatur, styret af emiren og et præsteskab med rod i shariaen

Udforsk Ekstra Bladet+

Hvilke nyheder skal vi vise her?

Med en gratis bruger kan du selv vælge!
Så er du altid opdateret på lige præcis det, der interesserer dig. Læs mere

Brugervilkår - Har du en bruger? Log ind