Kampen mod Islamisk Stat fortsætter: Nu skal vest-Mosul befries

Siden januar har det østlige Mosul været befriet for IS - nu er turen kommet til den vestlige del af byen

Irakiske styrker har tidligere i dag igangsat en offensiv for at indtage den vestlige del af Mosul. Billedet her er fra kampene om den østlige del af byen. Foto: AP
Irakiske styrker har tidligere i dag igangsat en offensiv for at indtage den vestlige del af Mosul. Billedet her er fra kampene om den østlige del af byen. Foto: AP

Sent lørdag aften regnede det over den vestlige del af irakiske Mosul.

Ikke med vand, men med håb for byens indbyggere i form af flyveblade, der varslede en militær offensiv fra de irakiske styrker.

Målet: En gang for alle at drive de sortklædte terrorister fra Islamisk Stat ud af byen, som de har holdt i en knyttet jernnæve siden sommeren 2014.

Irakiske styrker klar til kamp i Mosul. Video: AP

- Gå frem med min velsignelse, Iraks heroiske styrker, sagde landets premierminister Haider al-Abadi ifølge CNN tidligere i dag på stats-tv i forbindelse med offensivens begyndelse.

Se også: Iraks militær advarer civile i Mosul om snarlig offensiv

Ekstra Bladet har været 10 dage i den østlige del af Mosul efter befrielsen - her ude ved fronten. Foto: Rasmus Flindt Pedersen
Ekstra Bladet har været 10 dage i den østlige del af Mosul efter befrielsen - her ude ved fronten. Foto: Rasmus Flindt Pedersen

Østlig del befriet i januar
I oktober indledte de irakiske styrker en offensiv mod det østlige Mosul. Den 18. januar erklærede den irakiske hær den del af byen erklæret fri for IS.

Nu er turen kommet til også at befri den vestlige del af den nord-irakiske storby, der er delt i to af Tigirs-floden.

Dermed er det første gang, at irakiske landstyrker bevæger sig ind i vest-Mosul. Indtil videre er den kun blev bombet fra luften.

Se også: Irakiske elitestyrker står ved Tigris i Mosul

De nedkastede flyveblade råder og vejleder ifølge CNN byens indbyggere i, hvordan de skal forholde sig under den militære offensiv.

Samtidig advares IS-krigere om at aflevere deres våben og overgive sig 'inden de kommer til at stå ansigt til ansigt med deres uundgåelige skæbne foranlediget af vores heroiske styrker.'

Mosul ligger i den nordlige del af Irak omkring 220 kilometer fra hovedstaden Bagdad. Foto: Google Maps
Mosul ligger i den nordlige del af Irak omkring 220 kilometer fra hovedstaden Bagdad. Foto: Google Maps

Skyder flygtende folk
Ifølge Ritzau har premierminister Haider al-Abadi indtrængende opfordret de irakiske styrker til at overholde de gældende krigskonventioner.

Samtidig frygter militæret store civile tab.

- Vi ved, at Islamisk Stat skyder efter folk, der flygter, så mange bliver dræbt og såret, siger Abdulwahab Al-Saadi, som er en af de ledende officerer i elitestyrkerne.

- Det ville selvfølgelig være lettest for os at bombe jihadisterne med tunge våben, hvis byen var tømt for indbyggere. Men det er vores vigtigste mål at redde civiles liv. Vi er sikre på, at det er bedst for dem at blive i deres hjem frem for at flygte, siger han.

Det er uvist, hvor stærk en gas IS er i stand til at fremstille. Det var muligt for soldaterne fra den irakiske hær at opholde sig kortvarigt i laboratoriet, uden at de blev påvirket af sennepsgassen. Foto: Khalid Mohammed/AP Samfund - 29. jan. 2017 - kl. 08:10 Skræmmende fund i Mosul: Her laver IS kemiske våben

På trods af befrielsen af den østlige del af Mosul vælter det stadig ind på felthospitalerne. Da Ekstra Bladet besøgte området blev blandt andre denne lille dreng hårdt såret. Foto: Rasmus Flindt Pedersen
På trods af befrielsen af den østlige del af Mosul vælter det stadig ind på felthospitalerne. Da Ekstra Bladet besøgte området blev blandt andre denne lille dreng hårdt såret. Foto: Rasmus Flindt Pedersen

Ødelagde kommandoccentral
Fredag og lørdag intensiverede kampfly fra den amerikansk-ledede koalition bombningen af IS-mål i den vestlige del af Mosul. Ifølge koalitionen er blandt andet IS' kommandocentral, der var placeret på et stort hospital, blevet ødelagt.

Ifølge IS var der dog ikke tale om en kommandocentral, men netop et hospital. Ifølge den militante gruppe er 18 personer - primært kvinder og børn blevet dræbt - mens 47 skulle være såret.

Uafhængige medier har ikke adgang til den vestlige del af Mosul og har derfor ikke haft mulighed for at dække angrebet fra stedet.

Se også: Koalition ødelægger Islamisk Stats kommandocenter i Mosul

Ødelæggelserne i den østlige del af Mosul er enorme. Foto: Rasmus Flindt Pedersen
Ødelæggelserne i den østlige del af Mosul er enorme. Foto: Rasmus Flindt Pedersen

Lang og sej kamp
Mosul er Islamisk Stats sidste vigtige bastion i Irak.

I den vestlige del af byen bor der mellem 650.000 og 800.000 civile.

Danske styrker deltager ikke direkte i kampene, men over 100 danske soldater har de seneste år trænet irakiske styrker til blandt operationer som denne.

Se også: Iraks hær erklærer østsiden af Mosul generobret fra IS

Forsvarsminister Claus Hjort Frederiksen (V) forventer, at kampene om den vestlige del af Mosul bliver langvarige.

- Det er positivt, at IS er trængt i defensiven, og at de irakiske styrker har fået kontrollen med det østlige Mosul, hvor de lokale nu kan begynde at genoptage en normaliseret hverdag. Der venter dog en lang sej kamp for at indtage det vestlige Mosul og ikke mindst med at få IS endeligt bekæmpet i både Irak og Syrien, udtalte han tidligere på ugen i en pressemeddelelse.

 

Ekstra Bladets journalist Thea Pedersen og fotograf Rasmus Flindt Pedersen er netop vendt hjem efter 10 dage i den befriede del af Mosul.

Læs de 25 gribende siders reportage i dagens udgave af Ekstra Bladet.

Skærm

Seneste i Nyheder
Mest læste i Nyheder
Hent flere
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere