Danske kampfly bomber nu i Syrien og Irak. Og der er en risiko for, at bombetogterne vil medføre civile tab.
Det har forsvarsminister Peter Christensen (V) orienteret de øvrige partier i Folketinget om på et møde i Udenrigspolitisk Nævn.
Her har regeringen samtidig besluttet at indføre en procedure, som betyder, at kampfly må bombe i områder, hvor man på forhånd ved, at der vil være civile tab.
Det kan ske i tilfælde, hvor man ud fra et såkaldt princip om proportionalitet vurderer, at det er nødvendigt at bombe.
Det skal højtstående militærfolk i Danmark vurdere, oplyser forsvarsministeren.