Annonce:
Annonce:

Katastrofale oversvømmelser lammer Golfkysten

Den tropiske storm Sally har sluppet enorme mængder regn ned over Golfkysten og forårsaget store ødelæggelser

Video/redigering: AP, Reuters/Mikkel Cramon
Annonce:
Følg Krig & katastrofer

Den tropiske storm Sally har onsdag medbragt det, USA's nationale orkancenter (NHC) betegner som 'historiske og katastrofale' oversvømmelser på kysten langs delstaterne Alabama og Florida.

Her har stormen revet træer op med rode, oversvømmet gader og efterladt hundredtusinder af hjem og forretninger uden strøm, skriver nyhedsbureauet AP torsdag.

Sally gik i land onsdag morgen lokal tid nær den lille by Gulf Shores i Alabama som en kategori 2-orkan. Her er mindst en person fundet omkommet torsdag morgen dansk tid.

Artiklen fortsætter under billedet ...

Foto: Jonathan Bachman/Ritzau Scanpix
Foto: Jonathan Bachman/Ritzau Scanpix

Uden strøm
Efterhånden som den bevægede sig ind over fastlandet og tabte pusten, blev den om eftermiddagen nedgraderet til en tropisk storm med vindhastigheder på op til 113 kilometer i timen - det er lige under tærsklen for en orkan.

Annonce:

Nogle dele af den amerikanske golfkyst har fået næsten en halv meter regn i løbet af det seneste døgn. Og selv om Sally mister styrke, ventes der fortsat endnu mere regn, oplyser NHC.

Kystbysamfundet Pensacola i Florida er blevet ramt af over halvanden meters oversvømmelser, og ødelagte veje og broer betyder, at mange indbyggere er afskåret fra at rejse væk.

Flere end 500.000 hjem og forretninger er uden strøm, da stormen har væltet træer og revet strømledninger ned. Det skriver BBC.

Sally bevæger sig med otte kilometer i timen mod grænsen mellem Alabama og Florida, men ventes ifølge NHC at tage til i fart.

- Det er den store mængde regn, der skiller sig ud. Det er helt uvirkeligt, siger 50-årige Cavin Hollyhand, der har søgt ly i byen Mobile i Alabama.

Artiklen fortsætter under billederne ...

Foto: Chandan Khanna/Ritzau Scanpix
Foto: Chandan Khanna/Ritzau Scanpix

Foto: Jonathan Bachman/Ritzau Scanpix
Foto: Jonathan Bachman/Ritzau Scanpix
 

Foto: Kathleen Flynn/Ritzau Scanpix
Foto: Kathleen Flynn/Ritzau Scanpix
 

Foto: Kathleen Flynn/Ritzau Scanpix
Foto: Kathleen Flynn/Ritzau Scanpix

Mere regn på vej
NHC advarer om, at nogle områder kan få op til 89 centimeter regn, før Sally er færdig.

Da Sally gik i land i Gulf Shores, Alabama, blev der målt vindhastigheder på 165 kilometer i timen. Langs kysten blev moler revet væk af vinden og stormflod.

Guvernør i Alabama Kay Ivey har advaret indbyggerne om ikke at gå udenfor for at besigtige skader, medmindre det er strengt nødvendigt.

Samtidig beder hun folk om at holde sig væk fra strømledninger og væltede træer.

Annonce:
Annonce:
Annonce:
Annonce:
Spar med
Det kan du spare
Elpris lige nu
Vestdanmark
-
kr. pr. kWh*
Østdanmark
-
kr. pr. kWh*
Annonce:
Hvad er din pris, Mette?
Annonce:
Annonce:

... MEGA-GALLERI

Annonce:
Annonce: