Katastrofen lurer: 'Atomkiste' slår revner

Midlertidig løsning efter en atomprøvesprængning holder på en potentiel katastrofe

Siden slutningen af 70'erne har store mængder atomaffald været samlet under denne kuppel. Nu er der frygt for, at den kan blive ødelagt. Arkivfoto: Giff Johnson/AFP/Ritzau Scanpix
Siden slutningen af 70'erne har store mængder atomaffald været samlet under denne kuppel. Nu er der frygt for, at den kan blive ødelagt. Arkivfoto: Giff Johnson/AFP/Ritzau Scanpix

En stribe øer i Stillehavet er alvorligt truet af den potentielle katastrofe, der lurer under en 'kiste', der gemmer på atomaffald på Marshalløerne.

Sådan lyder det fra FN's generalsekretær, António Guterres, ifølge flere medier, heriblandt CBS.

Udmeldingen kom fra generalsekretæren i forbindelse med en rundtur i Stillehavs-området, hvor han taler om klimaudfordringer med befolkningen.

Og her udgør konstruktionen på øen Runit i atollen Enewetak en stigende bekymring.

Den cirkulære betonkonstruktion blev lavet af USA i slutningen af 1970'erne, efter man havde samlet atomaffald sammen i området og gemt det væk i det krater, der var efterladt som resultat af en atomprøvesprængning i 1958.

Guterres betegner konstruktionen som 'en kiste'.

- Jeg har lige været sammen med præsidenten for Marshalløerne, som er meget bekymret, fordi der er en risiko for læk af radioaktive materialer, der bliver opbevaret i en form for kiste i området, lyder det fra António Guterres.

På trods af, at der er tale om et massivt byggeri, har det hele tiden kun været ment som en midlertidig løsning, og bunden er aldrig blevet støbt til, så der er derfor en frygt for, at atomaffaldet kan lække ud i Stillehavet.

Derudover er der blevet konstateret flere sprækker i betonen, og man frygter, at den kan gå i stykker, hvis den bliver ramt af en tropisk cyklon.

- Meget mangler stadig at blive gjort i relation til eksplosionerne, der fandt sted i Fransk Polynesien og Marshalløerne. Det er i relation til helbredskonsekvenser, betydningen for lokalsamfund og andre aspekter, lyder det fra generalsekretæren.

Lokalbefolkningen kæmper stadig med konsekvenserne af de mange atomprøvesprængninger under den kolde krig. Arkivfoto: AP
Lokalbefolkningen kæmper stadig med konsekvenserne af de mange atomprøvesprængninger under den kolde krig. Arkivfoto: AP
 

Han fortæller, at indbyggerne på Stillehavs-øerne stadig har brug for hjælp med at håndtere nedfaldet fra atomprøvesprængningerne, der fandt sted i perioden fra 1946 til 1958.

- Konsekvenserne har været ganske dramatiske i relation til helbred og i relation til forgiftning af vandet i visse områder, siger han.

Skærm

Hent flere
Hent flere