Kim Jong-un afslører nyt våben

Nordkorea tester nyt raketsystem

Onsdag fortalte Nordkorea, at man tester nyt raketsystem. Video: AP

Nordkoreas leder, Kim Jong-un, overværede tirsdag en prøveaffyring af et nyt raketsystem.

Det oplyser det nordkoreanske statsmedie KCNA, der har udsendt billeder af Kim Jong-un, mens han iagttager det nye våbensystem.

- To runder med prøveaffyring fandt sted, lyder det fra det nordkoreanske statsmedie ifølge Reuters.

Nyheden om prøveaffyringerne stemmer med oplysninger fra det sydkoreanske militær, der har rapporteret om affyring af 'uidentificerede projektiler' i retning af Det Japanske Hav.

Foto: KCNA via REUTERS
Foto: KCNA via REUTERS

Det sydkoreanske militær har ikke givet yderligere detaljer om våbentype eller projektilernes flyvehøjde og tilbagelagte distance.

Flere tests
Kim Jong-un er ifølge det nordkoreanske statsmedie begejstret over våbensystemet, der beskrives som et 'superstort multiraketsystem'.

- Det giver mulighed for at beslutte næste skridt i bestræbelserne på at fuldende våbensystemet, siger han og indikerer dermed, at der kommer flere tests.

Kim Jong-un overværede affyringerne i selskab med flere af landets topgeneraler.

Foto: KCNA via REUTERS
Foto: KCNA via REUTERS

USA forsøger at få Nordkorea til at nedruste og opgive bestræbelser på at blive en atommagt. USA’s præsident, Donald Trump, har dog sagt, at prøveaffyring af konventionelle våben ikke udgør et problem for de to landes forhold.

Siden et topmøde i februar i Hanoi i Vietnam mellem Donald Trump og Kim Jong-un har de to lande ikke haft formelle samtaler om atomprogrammet.

Kort møde
I juni blev Trump og Kim Jong-un på et kort møde i den demilitariserede zone mellem Nord- og Sydkorea enige om at genstarte forhandlingerne om nedrustning på Den Koreanske Halvø, men det er endnu ikke sket.

Siden mødet mellem de to ledere har Nordkorea foretaget mindst otte affyringer af missiler, skriver Reuters.

Foto: KCNA via REUTERS
Foto: KCNA via REUTERS

Skærm

Seneste i Nyheder
Mest læste i Nyheder
Hent flere
Hent flere