Annonce:
Annonce:

Kina sender astronauter på mission

Rumstationen er blevet et symbol på Kinas rolle som stormagt, der kan udfordre Vesten i rumkapløbet

Kinesiske astronauter holdt pressekonference, inden de tirsdag blev sendt ud til deres lands nyligt byggede rumstation på en seks måneder lang mission. Foto: Unknown/Ritzau Scanpix
Kinesiske astronauter holdt pressekonference, inden de tirsdag blev sendt ud til deres lands nyligt byggede rumstation på en seks måneder lang mission. Foto: Unknown/Ritzau Scanpix
Annonce:
Følg Krig & katastrofer

Kina sendte tirsdag tre astronauter ud til dets nyligt byggede rumstation på en seks måneder lang mission.

Det kinesiske rumfartøj Shenzhou 15 med tre astronauter om bord blev sendt ud i rummet ved hjælp af en bæreraket med navnet Lange March - 2F.

Det skete fra kinesernes rumfartscenter i Gobi-ørkenen i det nordvestlige Kina klokken 11.08 (klokken 16.08 dansk tid). Det oplyser det statslige tv i Beijing.

De tre astronauter - eller taikonauter som astronauter i Kina kaldes - skal være på rumstationen Tiangong i et halvt år.

Rumstationen er den anden permanent bemandede udpost i et kredsløb omkring Jorden efter Den Internationale Rumstation (ISS).

Tiangong er en del mindre end ISS.

Det er første gang i kinesisk rumfartshistorie, at et mandskab på en kinesisk rumstation er udskiftet, mens rumstationen er i kredsløb omkring Jorden.

Annonce:

Shenzhou-15 er den sidste af 11 missioner, heriblandt tre tidligere bemandede missioner, som blev indledt i april 2021 i forbindelse med bygningen af rumstationens mange moduler. Rumstationen kaldes i Kina for 'Det Himmelske Palads'.

Rumstation er blevet et symbol på Kinas rolle som stormagt, der kan udfordre Vesten.

Mandskabet fra Shenzhou-14 ankom til rumstationen først i juli. Denne besætning ventes at vende tilbage til Jorden først i december efter en uges overlevering, hvor rumstationen har seks astronauter i rummet.

Rumstationen forventes at have en levetid på mindst et årti, og astronauter ventes at udføre over 1000 videnskabelige eksperimenter, mens den eksisterer.

Kinas bemandede rumflyvninger blev indledt i 2003.

Kina har på det seneste investeret stort i rumprojekter. Det har blandt andet resulteret i, at landet har sendt et køretøj til Mars.

De kinesiske rumambitioner er blandt andet udløst af, at USA har forbudt kinesiske astronauter på Den Internationale Rumstation (ISS).

Annonce:

ISS er et samarbejde mellem USA, Rusland, Canada, Europa og Japan. Den står til at blive taget ud af drift i 2024. Den amerikanske rumfartsadministration, Nasa, har dog åbnet for, at brugen af stationen kan forlænges til 2028.

Kina har en ambition om at sende mennesker til månen i løbet af de næste ti år.

Annonce:
Annonce:
Annonce:
Spar med
Det kan du spare
Elpris lige nu
Vestdanmark
-
kr. pr. kWh*
Østdanmark
-
kr. pr. kWh*

Det bedste fra Ekstra Bladet+

Annonce:

Mest læste lige nu

Regeringen har en regnemaskine, der forudsiger alt
Annonce:

Hvilke nyheder skal vi vise her?

Med en gratis bruger kan du selv vælge!
Så er du altid opdateret på lige præcis det, der interesserer dig. Læs mere

Brugervilkår - Har du en bruger? Log ind

Annonce:

Populært i Ekstra Bladet+

Mere om krop og velvære med Ekstra Bladet+

Mere om krim med Ekstra Bladet+

Mest læste fra den seneste uge

Bagholdet

Annonce:
Annonce: