Kraftig jordskælv ryster Papua Ny Guinea

Der meldes ikke umiddelbart om skader, efter et jordskælv skabte voldsomme rystelser i Papua Ny Guinea.

Et kraftig jordskælv har rystet Papua Ny Guinea. Skælvet har en beregnet størrelse på 7,5, oplyser Den Amerikanske Geologiske Undersøgelse (USGS).

Der er - endnu - ikke meldinger om store ødelæggelser eller tilskadekomne.

Et jordskælv af denne størrelse vil ofte medføre skader og muligvis dødsofre.

Se også: Tusindvis ramt af jordskælv i England

En talsmand for USGS siger, at skælvet ramte i et jungleområde tæt ved en bjergkæde. Det indtraf 35 kilometer under jordens overflade.

USGS har foreløbig fået 29 henvendelser fra mennesker i det ramte område. Nogle af dem fortæller, at rystelserne var meget voldsomme.

Epicentret lå omkring 89 kilometer sydvest for byen Porgera.

Se også: Voldsomt jordskælv ryster det sydlige Mexico

Det australske tsunami-varslingscenter oplyser, at der ikke er fare for en tsunami mod de australske kyster.

Papua Ny Guinea ligger i et område, hvor jordskælv er hyppigt forekommende.

Seneste i Nyheder
Mest læste i Nyheder
Hent flere
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere