Læger gør nyt skræmmende fund i nordkoreansk soldat: Immun over for dødelig sygdom

Den døde nordkoreanske soldats blod viste, at han var blevet immun over for sygdommen miltbrand

Det er langt fra første gang, at soldater bliver fundet med mystiske sygdomme. I videoen her fortæller Dr. Lee Cock-Jong om parasitter, som lægerne har fjernet fra den koreanske afhopper (Video: AP)

Læger har fundet en ny uhyggelig opdagelse i en nordkoreansk deserteret soldat. Det fastslår sydkoreanske læger i en ny rapport.

Antistoffer i soldatens blod viste, at den nordkoreanske soldat var blevet immun over for sygdommen miltbrand. Ifølge rapporten er soldaten, som ikke er blevet identificeret, enten blevet vaccineret eller udsat for sygdommen.

Det skriver United Press International (UPI).

Og opdagelsen skaber store bekymringer i den sydkoreanske hovedstad Seoul.

Miltbrand er en sygdom forårsaget af bakterien bacillus anthracis og kan smitte enten ved kontakt med huden eller gennem luftvejene.

Sygdommen kan være dødelig, hvis den ikke behandles hurtigt - oftest fyldes patientens lunger med blod, hvilket gør, at personen drukner i sidste ende. 

Det sydkoreanske Forsvarsministeriums talskvinde, Choi Hyun-soo, har sagt, at man endnu ikke kender til en vaccine, der kan forhindre smitte. Man er i gang med at udvikle en, men den bliver tidligst færdig i 2019.

Ifølge Forsvarsministeriet er det derfor endnu et bevis, at Nordkorea har udviklet biologiske våben, og det har vakt stor bekymring i nabolandene

Nyheden kommer samtidig med, at det det sydkoreanske nyhedsmagasin Sisa Journal skriver, at det amerikanske militær i Sydkorea kun er i gang med at teste muligheder for at blive immun over for miltbrand.

Flere sygdomme fundet i anden soldat
Det er langt fra første gang i år, at læger har fundet opsigtsvækkende sygdomme hos nordkoreanske deserterede soldater.

Den 13. november blev en anden nordkoreansk soldat ramt af fem skud, da han flygtede over grænsen til Sydkorea.

Da kirurger åbnede den anden soldat op, fandt man blandt andet enorme mængder af parasitter og orme på op mod 27 centimeter i soldatens krop. Derudover havde soldaten også hepatitis B.

- Jeg har aldrig set noget lignende i mine 20 år som læge. Den længste orm, som vi har fjernet, var omkring 27 centimeter lang, fortæller Dr. Lee Cook-Jong i et interview med BBC.

Soldaten er stadig i live, men han er fortsat indlagt.

I 2014 undersøgte sydkoreanske læger 17 kvindelige afhoppere fra nabolandet, og her fandt de lange orme i syv af kvinderne.

Mest læste
Seneste
Mest læste
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere
Ved du noget? Tip Ekstra Bladet  -  E-mail 1224@eb.dk SMS til 1224 Tlf: 33111313
Nyhedsredaktør:Nanna C. Pedersen
Ansv. chefredaktør:Poul Madsen