Landsbybeboere: Fly er styrtet ned hos os

Melding med styrtet fly kommer kort tid efter, at et indonesisk passagerfly med 54 meldes savnet

Landsbybeboere i Indonesiens østlige Papua fortæller, at et fly er styrtet ned. Oplysningen kommer, efter et fly fra det indonesisk luftfartsselskab, Trigana Air, tidligere på dagen blev meldt savnes over området.

Det oplyser flere indonesiske medier.

Flyet forsvandt på ruten mellem Jayapura, som er hovedstaden på Papua, og Oksibil, der en by på samme ø.

Se også: Passagerfly forsvundet i Sydøstasien

44 voksne passagerer, fem børn og spædbørn og fem besætningsmedlemmer skulle angiveligt have været om bord.

Den operationelle leder i flyselskabet siger, at han har modtaget oplysningerne om flystyrtet fra landsbybeboere på Papua. Det er i det bjergrige område ved Oksibil.

Han siger, at et eftersøgningshold vil forsøge at nå frem til området mandag morgen.

Grafikken er fjernet på grund af opdateringer på sitet.

Klik rundt på grafikken for at se det, vi på nuværende tidspunkt ved om flyets rute.