Likvideret journalist er genopstået: 'Et patetisk stunt'

End ikke konen kendte til det fingerede drab på russisk krigsreporter, der pludselig dukkede op på et pressemøde

Se øjeblikket, hvor den "døde" russer pludselig dukker op. (Video: Twitter)

Først var Arkadiy Babchenko blevet likvideret med tre skud i ryggen, og så dukkede han pludselig op på et pressemøde dagen efter.

Mens blandt andre hans kone og andre er lettede over, at den fremtrædende russiske krigsreporter trods den brutale melding om hans død er i live, fordømmer organisationen Reporters Without Borders (RSF) begivenheden.

- Det er patetisk og beklageligt, at det ukrainske politi har talt usandt, uanset motivet... for det her stunt, siger generalsekretær for mediernes internationale vagthund, Reporters Without Borders, Christophe Deloire til AFP. 

Babchenko dukkede op på en pressekonference på ukrainsk tv onsdag, efter at nyheden om hans død dagen forinden havde braget løs i verdens medier.

Den Ruslands-kritiske journalist Arkadiy Babchenko kunne ikke holde tårerne tilbage, da han stod frem og fortalte, at han ikke var blevet dræbt. Han undskyldte blandt andet overfor sin kone. Foto: Ritzau Scanpix
Den Ruslands-kritiske journalist Arkadiy Babchenko kunne ikke holde tårerne tilbage, da han stod frem og fortalte, at han ikke var blevet dræbt. Han undskyldte blandt andet overfor sin kone. Foto: Ritzau Scanpix
 

Arkady Babchenko er i live. Foto: AP 112 - 30. maj. 2018 - kl. 16:30 Russisk journalist meldt dræbt: Nu er han dukket op i live

Fingeret drab planlagt i to måneder
End ikke hans kone kendte angiveligt det iscenesatte drabs virkelige sammenhæng og stod før mandens 'genopstandelse' frem og fortalte, at hendes mand var blevet skudt i ryggen, da han forlod parrets lejlighed i Kiev.

Især konen beklagede Babchenko overfor, ligesom det ved pressemødet kom frem, at operationen havde været planlagt i to måneder.

- Jeg vil gerne sige undskyld til min kone for det helvede, hun har været igennem, lød det fra Babchenko, som også på pressemødet takkede de ukrainske sikkerhedsstyrker for at have reddet hans liv.

Babchenko er en af Ruslands mest kendte krigskorrespondenter og tidligere soldat. Han har offentligt kritiseret Ruslands annektering af Krim i 2014 og siden modtaget dødstrusler. Efter en kampagne mod hans person på russisk stats-tv flygtede han i februar 2017 til Prag for et par måneder senere at flytte til Kiev i Ukraine.

Vasily Hrytsak, leder af Den Ukrainske Sikkerhedstjenestem viser på videoskærmen anholdelsen af en mand, som angiveligt havde beordret drabet på Arkadiy Babchenko. Journalisten var dog ikke blevet dræbt. Foto: Efrem Lukatsky/AP
Vasily Hrytsak, leder af Den Ukrainske Sikkerhedstjenestem viser på videoskærmen anholdelsen af en mand, som angiveligt havde beordret drabet på Arkadiy Babchenko. Journalisten var dog ikke blevet dræbt. Foto: Efrem Lukatsky/AP
 

Chefen for Ukraines sikkerhedsstyrker, Vasyl Hrytsak, sagde under pressemødet, at drabshistorien var arrangeret for at 'udstille russiske agenter'. Historien om drabet blev skabt for at forhindre et egentligt og nært forestående angreb på manden.

Se også: Russisk journalist fundet dræbt i Ukraine

Rusland gav ordre til drab
Lederen af Ukraines sikkerhedstjeneste siger ifølge Reuters, at en ukrainsk statsborger er tilbageholdt i forbindelse med angrebet på den russiske journalist.

- Ifølge vores oplysninger havde russiske sikkerhedstjenester givet ordre til drab på Arkadiy Babchenko i Kijev, siger lederen af den ukrainske sikkerhedstjeneste, Vasyl Hrytsak.

Ifølge Hrytsak har Rusland betalt den nu anholdte 40.000 dollar (255.000 kroner, red.) at planlægge og gennemføre drabet. Ukraineren skal ifølge myndighederne også have fået ordrer om at købe våben og ammunition, skriver Sky News.

Her uddyber Den Ukrainske Ambassade den hemmelige operation, som i offentligheden kostede journalisten Arkadiy Babchenko livet, indtil han pludselig genopstod.
Her uddyber Den Ukrainske Ambassade den hemmelige operation, som i offentligheden kostede journalisten Arkadiy Babchenko livet, indtil han pludselig genopstod.
 

I en erklæring fra Reporters Without Borders udtaler generalsekretæren, at journalistens genkomst naturligvis er en stor lettelse, men:

- Der kan ikke findes grunde til at foregive en journalists død.

Den ukrainske præsident Petro Poroshenko (tv.) i samtale med Arkadiy Babchenko. Foto: Presidential Press Service Pool Photo via AP
Den ukrainske præsident Petro Poroshenko (tv.) i samtale med Arkadiy Babchenko. Foto: Presidential Press Service Pool Photo via AP
 

Farligt sted for journalister
Rusland har hele tiden nægtet enhver indblanding i det drab, der altså viste sig ikke at have fundet sted. Dmitry Peskov, talsmand for Vladimir Putin, sagde, mens man stadig var af den opfattelse, at Babchenko var blevet dræbt, at Ukraine er blevet et 'meget farligt sted' for journalister.

Her blev endnu en kendt journalist, Pavel Sheremet fra Hviderusland, dræbt i 2016 i en bileksplosion.

En af Babchenkos tidligere og levende kolleger, graverjournalisten Andrei Soldatov, stiller spørgsmålstegn til operationen:

'For mig er det i høj grad at gå over grænsen. Babchenko er for pokker journalist, ikke politimand, og en del af vores job handler om tillid, uanset hvad Trump og Putin siger om fake news', skriver han på Twitter.

'Jeg er glad for, at han er i live, men han har yderligere undergravet journalisters og mediers troværdighed'.

Den udlandsredaktøren på den amerikanske tv-station Channel 4 News Lindsey Hilsum skriver på Twitter, at stuntet langtfra gør verden til et sikrere sted for journalister og retter en skarp kritik mod de ukrainske sikkerhedsstyrker.

Den ukrainske præsident Petro Poroshenko (tv.) sammen med den russiske journalist Arkadiy Babchenko og leder af Den Ukrainske Sikkerhedstjeneste Vasily Hrytsak (th.). Foto: Mykola Lazarenko/Presidential Press Service Pool Photo via AP)
Den ukrainske præsident Petro Poroshenko (tv.) sammen med den russiske journalist Arkadiy Babchenko og leder af Den Ukrainske Sikkerhedstjeneste Vasily Hrytsak (th.). Foto: Mykola Lazarenko/Presidential Press Service Pool Photo via AP)
 

Hun forudser, at det kan få ansvarlige bag rigtige drab til at udråbe dem som 'fake news':

Derfor gjorde vi det
Ifølge Den Ukrainske Ambassade i London blev operationen med Babchenko gennemført for at forhindre drab på journalisten.

'Det blev holdt hemmeligt til sidst, og kun en håndfuld mennesker havde kendskab til operationen med det formål at pågribe de ansvarlige og bevise De russiske specialstyrkers direkte engagement i forberedelsen af drabet på hr. Babchenko', lyder det i en erklæring.

'Vi er glade for, at journalisten Arkadiy Babchenko lever på grund af den effektive indsats fra de ukrainske sikkerhedstjenester'.

Ifølge ambassaden har Ukraines sikkerhedstjeneste anholdt gerningsmanden, som angiveligt skulle have slået journalisten ihjel, og man vil stille ham og bagmændene for en dommer.

Babchenko dagen efter, at han var blevet meldt likvideret. Foto: Efrem Lukatsky/AP
Babchenko dagen efter, at han var blevet meldt likvideret. Foto: Efrem Lukatsky/AP
 

Den russiske journalist Arkadiy Babtjenko i 2013. Foto: AP
Den russiske journalist Arkadiy Babtjenko i 2013. Foto: AP

Arkadiy Babchenko var berørt af situationen, da han overraskede alle og trods nyheden om hans voldsomme død stod lyslevende foran pressen. Foto: Efrem Lukatsky
Arkadiy Babchenko var berørt af situationen, da han overraskede alle og trods nyheden om hans voldsomme død stod lyslevende foran pressen. Foto: Efrem Lukatsky
 

1 af 10 Vasily Gritsak, leder af Den Ukrainske Sikkerhedstjenestem viser på videoskærmen anholdelsen af en mand, som angiveligt havde beordret drabet på Arkadiy Babchenko. Journalisten var dog ikke blevet dræbt. Foto: Efrem Lukatsky/AP
2 af 10 Den ukrainske præsident Petro Poroshenko (tv.) i samtale med Arkadiy Babchenko. Foto: Presidential Press Service Pool Photo via AP
3 af 10 Den Ruslands-kritiske journalist Arkadiy Babchenko kunne ikke holde tårerne tilbage, da han stod frem og fortalte, at han ikke var blevet dræbt. Han undskyldte blandt andet overfor sin kone. Foto: Ritzau Scanpix
4 af 10 Her uddyber Den Ukrainske Ambassade den hemmelige operation, som i offentligheden kostede journalisten Arkadiy Babchenko livet, indtil han pludselig genopstod.
5 af 10 Politi bevogter hoveddøren til bygningen, hvor Babchenko alligevel ikke var blevet likvideret. Foto: Sergiy Nuzhnenko/AP
6 af 10 Den ukrainske præsident Petro Porosjenko (tv.) Arkadiy Babchenko og Vasyl Hrytsak, leder af de ukrainske sikkerhedsstyrker. Foto: Mykola Lazarenko/Presidential Press Service Pool Photo via AP
7 af 10 Politibiler foran Babchenkos hjem efter drabet, som viste sig ikke at være sket: Foto: Ritzau Scanpix
8 af 10 Arkadiy Babchenko var berørt af situationen, da han overraskede alle og trods nyheden om hans voldsomme død stod lyslevende foran pressen. Foto: Efrem Lukatsky
9 af 10 Den russiske journalist Arkadiy Babtjenko i 2013. Foto: AP
10 af 10 Babchenko dagen efter, at han var blevet meldt likvideret. Foto: Efrem Lukatsky/AP

Skærm

Seneste i Nyheder
Mest læste i Nyheder
Hent flere
Hent flere