(EKSTRA BLADET I UKRAINE) Denne krig er meget værre, end nogen kan forestille sig, forklarer litauiske Marius, der er leder af en enhed i den 68. brigade i Ukraine. For kort tid siden mistede Marius 12 mand ved fronten, da de kom under artilleriangreb efter at have indtaget en russisk stilling.
- Jeg har mistet rigtig mange mænd, rigtig mange. Den ene dag sidder du og drikker kaffe med en, og den næste dag er du på mission og bringer hans døde krop med tilbage. Jeg har mistet så mange mænd, at jeg ikke længere har tal på det, siger Marius, der ikke må opgive sit efternavn til Ekstra Bladet, nær fronten i det sydlige Donbas.
- Det mærkelige er, at du vænner dig til det. I starten har du det skidt, men så bliver det hverdag. Det er forfærdeligt at tænke på, siger Marius, der som leder af en større enhed plejede at ringe til de pårørende ved dødsfald. Det er han stoppet med, da der er for mange.
Kæmper for Litauens frihed
Marius meldte sig til den ukrainske hær sidste år, da krigen startede. Han har erfaring fra den litauiske hær og så det som sin pligt at forsvare Ukraine. Han er en af et ukendt antal baltiske frivillige, som lige nu kæmper i Ukraine. Tidligere har Marius været leder af en enhed af frivillige fra de baltiske lande. Det stoppede han med efter store tab.
- Hvis vi ikke stopper dem her, så kommer de til os i Litauen eller dig i Danmark. De stopper ikke. Russerne vil bare have mere og mere og mere, siger Marius, der tilføjer, at mange af de soldater, som han kender fra de baltiske lande, har det på samme måde.
- Hvis de tager Ukraine, så går der fem til otte år, og så angriber de os, siger han.
Marius siger, at alle er klar over, at lande som Litauen ikke har en chance mod deres russiske nabo, så det er bedre at tage kampen op imod dem i Ukraine. For nylig kom det frem, at to soldater fra Litauen blev såret nær Bakhmut, men Marius siger, at der er mange flere sårede og døde end det, som forsiderne på verdens aviser afslører.
- Når man tager til fronten, så skal man være klar til at dø. Man kan lige så godt gå ud fra, at man er død, når man tager afsted, siger Marius, der ikke vil svare på, hvor mange russere han har slået ihjel.
--------- SPLIT ELEMENT ---------
Er klar til at dø for sagen
Det er svært for soldaten Marius at sætte ord på, hvordan det er at kæmpe ved fronten. Hvordan det føles, når artilleriet slår ned tæt på. Du har altid tre til fire sekunders varsel, før artillerieksplosionen, forklarer han, da trykket fra affyringerne kommer før granaten.
- Jeg har intet problem med, at jeg kan dø her. Det er okay. Jeg er allerede 40 år, så det er ikke noget problem. Mine børn er 17 og 20 år, så de er voksne, siger Marius.
Marius tilføjer, at det er vigtigt, at alle soldater i hans enhed, som han tager med til fronten, accepterer, at de kan dø. Soldater, der frygter døden for meget, er ikke gode soldater. Marius er leder af en enhed, der tager på nogle af de farligste missioner, og han tager for eksempel aldrig soldater, der er ældre end 32 år, med i enheden.
- Når de bliver ældre end det, så mangler de evnen til at se frygten i øjnene, siger Marius.
Spiser alt nu
Ekstra Bladet har mødt Marius flere gange, siden invasionen begyndte sidste år. Han virker i dag mere hærdet og kortere for hovedet end ved det første møde.
Marius siger, at krigen har forandret ham.
- Jeg spiser for eksempel alt nu. Tidligere spiste jeg ikke bacon og gammel mad. Nu spiser jeg alt. Jeg er blevet mere mand af krigen, siger Marius.
- Og så er jeg blevet træt. Der er ikke meget energi tilbage. Mit våben og mit liv. Det er alt, hvad jeg har her. Jeg har opgivet hele mit liv derhjemme for at være her, siger Marius, der har svært ved at glemme de mange døde, som han har set ved fronten.
--------- SPLIT ELEMENT ---------
De vestlige soldater kan lære ukrainerne meget
Foruden at lede enheden på omkring 40 soldater ved fronten står litauiske Marius også for at træne mange soldater i brigaden. Marius har erfaring fra Litauens hær og kender derfor til NATOs måde at gøre tingene på, som er meget forskellig fra Ukraines.
Ukraine fører stadig krig på den sovjetiske måde, forklarer Marius, der ikke må forklare i detaljer, hvilke taktikker han lærer ukrainerne og bruger ved fronten.
- Generelt er vi fra Vesten mere disciplinerede end ukrainerne. Vi er meget bedre til at lave en plan og udføre den. De venter meget på ordrer fra øverste hold, mens vi mere kan tænke selv og være meget mere systematiske i vores måde at arbejde på, siger han.
Derfor ser Marius også tit, at udlændinge, der tidligere var samlet i store enheder, nu spredes ud til ukrainske enheder, så de kan lære fra sig.
- Men uanset hvad, så er motivationen stadig det vigtigste. Uden den er der ikke noget, der virker, og heldigvis har mine ukrainske kolleger motivation til at slå russerne tilbage, siger Marius.
